PRM / PensionDanmark vinder platin for bedste strategi for investering i infrastruktur

    Pressemeddelelse fra PensionDanmark

    Der var international anerkendelse på højeste niveau, da PensionDanmark ved IPE Real Estate Global Conference & Awards 2020 torsdag vandt en af hovedpriserne. Juryen valgte for andet år i træk at fremhæve PensionDanmark som Real Asset & Infrastructure Investor of the Year for i en årrække at have gået forrest med kontinuerlig videreudvikling af en investeringsstrategi, hvor investeringer i infrastruktur og ejendomme styrker balancen i porteføljen og dermed også understøtter stabilt gode afkast til de over 750.000 medlemmer.

    Juryens begrundelse: “PensionDanmark har længe været frontløber og “thought leader” inden for området og demonstrerer lederskab ved at investere i nye initiativer og implementere bæredygtige løsninger.”

    Årets udgave af konferencen blev afholdt virtuelt for at leve op til retningslinjer i forbindelse med COVID-19, men de virtuelle klapsalver fra distancen ændrer ikke på stoltheden over anerkendelsen hos adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen:

    “Det er en helt central opgave for os med afsæt i en balanceret investeringsstrategi at sikre vores 754.000 medlemmer den størst mulige købekraft for deres kommende pensioner. Derfor er international anerkendelse til vores dygtige investeringsteam for langsigtet strategisk succes med vellykkede investeringer i infrastruktur også et velkomment skulderklap. Det tager vi med i vores fortsatte arbejde for konstant at videreudvikle vores investeringsstrategi til gavn for medlemmerne,” siger han.

    Også ved onsdagens prisuddeling var der fokus på PensionDanmark. Her vandt PensionDanmarks ejendomsteam en pris for bedste “Alternatives Strategy”. Her blev PensionDanmark blandt andet kåret som vinder med udgangspunkt i en klar strategi og succes med at sikre gode afkast gennem udvikling af faste og rentable koncepter for klimavenlige, socialt bæredygtige, innovative og fælleskabsorienterede boliger til niche-målgrupper som studerende og segmentet 50+.

    Yderligere information

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.

    Kontakt:

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund tlf.: + 45 2019 9238 email: uek@pension.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensiondanmark-vinder-platin-for-bedste-strategi-for-investering-i-infrastruktur?releaseId=13599325

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **