Pressemeddelelse fra EjendomDanmark
Forslaget betyder, at nyopførte boliger får bopælspligt fra dag ét. I dag træder bopælspligten først i kraft, efter den første gang er taget i brug som helårsbolig. De nuværende regler giver ellers en nødvendig fleksibilitet – f.eks. hvis markedet går i stå som følge af en økonomisk krise eller lignende.
“Meget få boliger tænkt til helårsbeboelse ender med at blive brugt på anden vis. Men boligmarkedet har rigtig godt af, at der er en smidighed, så man i særlige tilfælde og i en kortere periode kan bruge nyopførte boliger på anden vis. Strammer man reglerne, bliver boligmarkedet mere rigidt, og det får vi – modsat hensigten med forslaget – ikke flere boliger af,” siger adm. direktør i EjendomDanmark Jannick Nytoft.
Strammere regler rammer især nybyggeri
En rapport fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fra 2017 konkluderede, at det kun er et meget lille antal boliger, der over tid friholdes fra bopælspligten. Selvom en nyopført bolig i begyndelsen kan bruges til andet, ender den som regel med at blive anvendt til helårsbeboelse. Med lovforslaget forsøger man derfor at løse en udfordring, der i realiteten er meget lille.
“Byer og lejligheder uden beboere er der er ingen, der ønsker. Mindst af alle i ejendomsbranchen. Derfor deler vi bestemt regeringens ambition om, at boliger, der er bygget til helårsbeboelse, bliver brugt til helårsbeboelse. Men det bliver de i stor stil allerede i dag,” siger Jannick Nytoft.
“Der går ofte flere år fra et nybyggeri er planlagt, til det står klar til indflytning. Og i den periode kan verden ændre sig meget. Det så vi under finanskrisen, og det ser vi nu. Og i de situationer er en vis fleksibilitet nødvendig. Ellers bliver der bare opført færre boliger,” siger Jannick Nytoft.
Mere bureaukrati
Vedtages de strammere regler for bopælspligt betyder det, at udlejere skal melde det til kommunen, hvis en bolig står tom i over seks uger – også selvom boligen aktivt forsøges lejet ud. Forslaget betyder også, at der bliver forbud mod i en periode at udleje boliger, der er udlagt til helårsbeboelse, som enkeltværelser, medmindre kommunalbestyrelsen aktivt siger ja. Det giver alt sammen en unødvendig registrering og mere papirarbejde både for ejendomsvirksomhederne og kommunerne – ikke mindst når der er tale om nybyggeri, der ofte tager lidt længere tid at få lejet ud.
“Vi ved, at det i gennemsnit tager et par måneder at få lejet nyopførte lejligheder ud. Når vi ved, at det tager den tid, giver det jo ingen mening at skulle registrere sig hos kommunen allerede efter seks uger,” siger Jannick Nytoft, der foreslår, at man i lovforslaget f.eks. indfører en undtagelse for boliger, der aktivt forsøges lejet ud.
Transport- og Boligministeriet har netop afsluttet høringen over lovforslaget.
Du kan læse EjendomDanmarks høringssvar
Om lovforslaget
Lovforslaget har til formål at udvide anvendelsen af reglerne om bopælspligt. I dag bliver en bolig først omfattet af bopælspligten, når boligen første gang faktisk anvendes til helårsbeboelse. Det betyder, at man i en periode umiddelbart efter boligens ibrugtagning har en mulighed for en mere fleksibel udlejning.
Denne mulighed vil lovforslaget afskaffe. For boliger beliggende i et område, som i lokalplanen er udlagt til helårsbeboelse, skal bopælspligten fremover gælde allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger. Derefter vil ejeren have seks uger til at flytte ind i boligen eller leje den ud.
Skærpelsen i reglerne skal dog ikke gælde boliger, der reelt er sat til salg, ligesom skærpelsen alene skal gælde nye boliger i de kommuner, hvor man på udlejningsområdet gør brug af reglerne i boligreguleringsloven frem for reglerne i lejeloven.
Kontakt:
Adm. direktør Jannick Nytoft tlf.: 27112073 email: jny@ejd.dk
Seniorrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen tlf.: 23809033 email: mjp@ejd.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/strammere-regler-for-bopaelspligt-rammer-forbi-malet?releaseId=13598786
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
