PRM / Gratis foredrag i TUBA Hillerød: Tager du altid ansvaret?

    Pressemeddelelse fra TUBA

    Har du svært ved at slippe den rolle, du havde i familien som barn? Føler du, at du ofte ender med at føle et stort ansvar for, at alle omkring dig trives og har det godt?

    Det kan have mange konsekvenser at vokse op i en familie med misbrug. Nogle børn har i en tidlig alder stået med et alt for stort ansvar for familiens trivsel og har svært ved at lægge det ansvar fra sig, når de vokser op.

    Det kan du høre mere om, når TUBA Hillerød holder gratis foredrag med temaet “Ansvar og roller” den 1. september kl,. 16.30-18.00. Foredraget finder sted i TUBA Hillerøds lokaler på Slotsgade 34.

    Foredraget sætter fokus på de roller, man kan komme til at indtage, når man vokser op i en familier med misbrug, og hvordan man kan arbejde med at bryde ud af dem og ændre de mønstre, man har med sig.

    Arrangementet er gratis og henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer. Tilmelding skal ske på hilleroed@tuba.dk senest den 31. august.

    Se alle TUBAs foredrag og arrangementer på tuba.dk/det-sker

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gratis-foredrag-i-tuba-hillerod-tager-du-altid-ansvaret?releaseId=13598562

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **