Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse
Fra morgenstunden går frivillige landet over i gang med at uddele indsamlingsbøtter, tasker, håndsprit, mundbind og foldere til de tusindevis af indsamlere, som fra kl. 10.00 vil gå fra dør-til-dør for at samle penge ind til kræftsagen. Det er den første landsindsamling, efter corona aflyste en hel stribe i foråret inklusiv Kræftens Bekæmpelses egen. Pengene skal bruges på at forebygge kræft, forske i kræft og støtte kræftpatienter og deres pårørende. Læs mere om landsindsamlingen:
Corona skubbede landsindsamlingen
Landsindsamlingen var oprindeligt planlagt i marts, men blev flyttet på grund af corona. Det har betydet, at planlægningen måtte starte forfra, og Kræftens Bekæmpelse har måttet udtænke nye løsninger og indrette alt på en coronasikker måde i en tid, hvor forholdsreglerne løbende har forandret sig. Alle indsamlere får udleveret mundbind og håndsprit, så de kan spritte af jævnligt undervejs på ruten og har mulighed for at bære mundbind. Det er også muligt at donere via sms eller MobilePay, hvis man foretrækker ikke at komme i kontakt med indsamlingsbøtten.
Dit bidrag redder liv
Sidste år samlede frivillige 35,3 mio. kr. ind ved landsindsamlingen. I år er der færre indsamlere på gaden, og det ventes at få indflydelse på det indsamlede beløb. Men som noget nyt har Kræftens Bekæmpelse i år tilføjet en digital indsamling på Facebook, som løber over den næste uge. Her kan private oprette indsamlinger til fordel for kræftsagen. Derfor vil det samlede indsamlingsbeløb først kunne offentliggøres på et senere tidspunkt.
Alle, der er involveret i landsindsamlingen, har en væsentlig andel i Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte – en indsats, der skaber håb og redder liv. Det gælder både de mange, der giver et bidrag til indsamlingen – og de mange, som bruger to-tre timer af deres søndag på at samle ind.
Støt sagen digitalt
Hvis du ikke er hjemme, når det banker på din dør, eller du foretrækker at donere digitalt, har du mulighed for at støtte via sms, MobilePay 93 80 00, en bankoverførsel eller på Indsamling.dk:
Opret din egen digitale indsamling på
FAKTA OM LANDSINDSAMLINGEN:
– Kræftens Bekæmpelses landsindsamling er den første store indsamling, der gennemføres efter corona-nedlukningen.
– Tusindvis af indsamlere er ude med indsamlingsbøtterne i dag.
– Sidste år blev der indsamlet 35,3 mio. kr.
– Som noget nyt kører landsindsamlingen også som digital indsamling på Facebook de næste 14 dage frem.
– Det endelige resultat ventes offentliggjort den 21. august.
– De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 62 kr. til forskning i kræft, 19 kr. til patientstøtte, 16 kr. til forebyggelse af kræft og 3 kr. til administration.
– Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/i-dag-samler-tusindvis-af-frivillige-ind-til-kraeftsagen-pa-gaden-og-online?releaseId=13597908
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **