PRM / Næstved Plademesse 2020

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Coronarestriktioner har dog skabt tvivl om arrangementet ville blive til noget i år.

    Men under de nuværende restriktioner kan det godt lade sig gøre. Der vil selvfølgelig være fokus på afstand og håndsprit, og antallet af sælgerborde er sat lidt ned. Der holdes også øje med at der ikke forsamles flere på arealet på biblioteket end tilladt.

    Derudover afholdes der, som ellers vanligt, ikke koncert som afslutning på messen.

    Der vil være ca. 30 sælgerborde på årets messe med sælgere fra Danmark og Tyskland – heraf flere gengangere fra de tidligere fem års plademesser.

    Grammofonplader, cd’er og kassettebånd kan købes på messen med musik i stilarter som rock, heavy metal, folk, pop, blues og jazz. Fokus er dog helt klart på grammofonplader, da dette medie stadig er midt i en stor renæssance.

    Som et nyt tiltag vil der være et stort salg af noder og cd’er, som er blevet kasseret af biblioteket. Særligt noderne vil nok være eftertragtede, da der er mange forskellige og de er i god stand.

    Endelig skal nævnes at kaffe, Gavalina sodavand fra Klosterbryggeriet og øl fra Næstved Bryghus kan købes til rimelige priser.

    Næstved Plademesse arrangeres af Næstved Bibliotek i samarbejde med en lille håndfuld lokale musikelskere med Poul Thaarup i spidsen og støttes af Spar Nord Fonden.

    Kontakt:

    Webmaster og bibliotekar Thomas Damholt tlf.: 55884141 email: tdjen@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/naestved-plademesse-2020?releaseId=13597775

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **