Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening
Udmeldingen kommer samme dag, som DLF sammen med Kommunernes Landsforening (KL) er nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, som nu skal afstemning hos lærerne.
Anders Bondo Christensen siger om sin beslutning:
“Det har været en stor ære at være formand for lærerne, fordi det handler om hele den danske folkeskole. Det handler om vores medlemmer, som knokler hver eneste dag i folkeskolen og alle de andre steder, vores medlemmer arbejder. De løfter en kæmpe opgave for vores samfund, og det er jeg rigtig stolt af.”
“Overenskomstforhandlingerne i både 2013 og 2018 var intense perioder, og nu er tiden kommet til at give stafetten videre. Beslutningen om at stoppe som formand traf jeg allerede i 2018, men forhandlingerne om en arbejdstidsaftale med KL har trukket ud. Nu står vi i dag med en aftale, som betyder, at vi kommer af med den forkætrede Lov 409 fra 2013, hvis den bliver stemt hjem. Derfor kommer min melding nu, hvor der stadig er lidt tid til DLF’s kongres.”
Anders Bondo Christensen er uddannet lærer. Han blev i 2002 formand for Danmarks Lærerforening. Han har som formand for Forhandlingsfællesskabet forhandlet overenskomst for alle kommunalt ansatte, indtil han stoppe som formand herfra i 2018.
Foreningens nye formand vælges på den ordinære kongres den 22.-23. september 2020. Det er DLF’s Hovedstyrelse, der fastsætter de nærmere regler for valg af formand.
Læs et længere interview med Anders Bondo Christensen på
.For yderligere spørgsmål:
Jens Dissing Munk, pressechef i Danmarks Lærerforening, telefon 30178874, mail
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anders-bondo-christensen-stopper-som-formand-for-laererne?releaseId=13597751
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **