Pressemeddelelse fra Nyt Syn
Et fornyet fokus på den gode kundeoplevelse hos optikeren i Skejby Centret. Det er, hvad den nye indehaver Martin Lund lover, når han tager imod kunderne efter sommerferien i
– det tidligere Friis Optik.– Med Nyt Syn som bagland har jeg overtaget en butik, som er kendt for dens utroligt høje faglige niveau. Det vil jeg sætte alle kræfter ind på at fastholde, samtidigt med at jeg bringer mine egne ambitioner i spil. Vi skal for eksempel være endnu stærkere på børnebriller, og med min baggrund indenfor kontaktlinser, bliver det også et fokuspunkt, som vil gavne både eksisterende og nye kunder, fortæller den nye indehaver af Nyt Syn Skejby Optik, Martin Lund.
Martin Lund har overtaget den eksisterende optikerbutik, hvor det tidligere optikerhold også følger med.
Fagmand med erfaring
Med overtagelsen af butikken i Skejby Centret er det ikke første gang, at Martin Lund står i spidsen for en brillebutik. Og der er særligt én ting, som trækker den erfarne optiker væk fra sit konsulentjob og tilbage bag butiksdisken.
– Jeg havde for 14 år siden brillebutik på Trøjborg, men fik lyst til at tage en afstikker og prøve undervisning og konsulentarbejde. Det har jeg gjort, og nu må jeg bare sande, at jeg savner kundekontakten og rådgivningen. Så jeg glæder mig gevaldigt til at smøge ærmerne op og lære min nye kundekreds bedre at kende, siger Martin Lund.
Nyt Syns direktør, Søren Pedersen, er også meget tilfreds med at byde den erfarne optiker velkommen i kæden.
– Martin er både utrolig professionel og dygtig, samtidigt med at han brænder for at yde en service i særklasse. Han er en stor gevinst for kæden og ikke mindst for de kunder, som kommer til at nyde godt af hans faglighed. Jeg ser meget frem til et godt samarbejde, som absolut kommer kunderne i Skejby til gode.
Mærkevarebriller og kvalitetsglas
Samarbejdet mellem Martin Lund og
er på ingen måde tilfældigt. Det er særligt det stærke bagland, de gode kontakter og den høje grad af frihed, som var afgørende for Martin Lund.– Når jeg træder ind i en frivillig kæde som Nyt Syn, så får jeg kun fordele. Jeg ejer stadig min egen lokalt forankrede butik, hvor jeg er fri til at sætte mit eget præg på tingene. Samtidigt sikrer Nyt Syn mig et bagland, som kan tage sig af markedsføring, administrative opgaver og tilbyde et stærkt indkøbsnetværk, siger Martin Lund og tilføjer:
– Det betyder i sidste ende, at jeg kan fokusere 100 procent på mine kunder, og med de gode indkøbsaftaler gennem Nyt Syn kan jeg tilbyde kvalitetsglas fra ZEISS sammen med mærkevarebrillestel til attraktive priser. Butikken forhandler allerede dansk designede Lindberg briller, men modeller fra blandt andre Tom Ford og Hugo Boss bliver også snart at finde på hylderne i min butik.
Butikken blev formelt overtaget 1. juli og holder åbningsreception fredag d. 14. august kl. 15 – 18.
Kontakt:
Martin Lund
Indehaver, Nyt Syn Skejby Centret
(+45) 86 78 55 50
skejby@nytsyn.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-syn-optiker-rykker-ind-i-skejby-centret?releaseId=13597640
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **