PRM / Nyt katalog fanger tidens trend

    Pressemeddelelse fra Biltema

    Det velkendte brand, der typisk har været associeret med reservedele til biler, værktøj og i de senere år cykler, udvider sortimentet, og det kan ses i udvalget af produkter inden for hjem, indretning, byggeri og fritid.

    De varekategorier, der fokuseres særligt på i løbet af efteråret, er Hjem og Interiør. Hjem-sektionen er fyldt med opbevaringskurve, køkkenredskaber og praktiske møbler til hjemmekontoret. Et helt nyt 100% bæredygtigt laminatgulv med det såkaldte Twin Click-system bliver også lanceret.

    Fritidsudstyr er blevet et stort område for Biltema og udvides løbende. I forbindelse med det nye katalog udvides Biltemas eget brand – Yosemite – til også at omfatte træningstøj og sportsartikler. Yosemite har i mange år været det brand, Biltemas cykler har været markedsført med.

    – Vores nye Yosemite-kollektion af træningstøj er tilpasset det nordiske klima, som kan ses i valget af materialer, tøjets funktionalitet og farvevalg. Kollektionen skal inspirere vores kunder til bevægelse, træning og til at komme ud i naturen, samtidig med at prisniveauet er lagt således, at alle kan være med, siger Jacob Borring Møller, landschef i Biltema Danmark.

    Biltemas nye katalog indeholder mere end 1100 nyheder og sendes ud til udvalgte husstande. Det kan også afhentes i det nærmeste varehus eller læses online her.

    Kontakt:

    Per Normann
    Ekspert, Biltema
    (+45) 22 33 17 95
    sales.aalborg@biltema.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-katalog-fanger-tidens-trend?releaseId=13597054

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **