PRM / Fra fodbold til finans

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Anders Hostrup har tidligere haft en karriere som professionel fodboldspiller, hvor han har spillet som angriber i blandt andet SønderjyskE, FC Fredericia og Skive IK. Nu er grønsværen skiftet ud med de røde mursten, der huser Andelskassen i Ribe. Inden da var Anders en tur omkring Frøs Sparekasse.

    Vil hjælpe kunderne med deres drømme
    Anders startede sin nye professionelle karriere i Andelskassen, mens corona-krisen buldrede afsted.

    “Det var underligt at starte, mens mange af kollegerne stadig arbejdede hjemmefra, og vi ikke kunne mødes fysisk med kunderne. Jeg er rigtig glad for, vi igen har fået en normal hverdag, hvor jeg kan sidde over for kunderne og hjælpe dem med deres ideer og drømme”, siger Anders Hostrup.

    Hygge-fodbold, vin og minder for livet
    Anders er født i Haderslev og opvokset i Rødding. I dag bor han med sin kæreste og deres søn i Ribe. Fodboldspillet er justeret ned på et mere hygge-betonet plan.

    “Min fritid bruger jeg bedst sammen med min kæreste og søn. Det er dejligt at kunne skabe nogle minder for livet. Og så er jeg selvfølgeligt sammen med venner og familie, og jeg spiller stadig fodbold i det omfang tiden tillader det”, fortæller Anders Hostrup og tilføjer, at han da heller ikke går af vejen for at nyde lidt god mad med et godt glas rødvin til.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fra-fodbold-til-finans?releaseId=13596959

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **