PRM / Aleris-Hamlet Ringsted og Ryg & Sportsklinikken indgår samarbejde

    Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler

    D. 1. september åbner Ryg og Sportsklinikken en afdeling hos Aleris-Hamlet i Ringsted. Aftalen betyder, at Ryg og Sportsklinikken fra denne dato vil varetage den fysioterapeutiske behandling af patienter, der har fået nyt knæ, hofte, en rygoperation, eller patienter som indgår i medicinske rygforløb på Aleris-Hamlet Ringsted.

    Ryg og Sportsklinikken vil ved siden af arbejdet med patienter fra Aleris-Hamlet Ringsted drive en selvstændig afdeling af Ryg og Sportsklinikken i lokalerne hos Aleris-Hamlet Ringsted.

    “Vi er glade og stolte over aftalen med Aleris-Hamlet Ringsted, som giver vores patienter unikke muligheder for et optimalt forløb. Vi vil fortsætte vores succes fra klinikken i Sorø, hvor vi hver uge ser i omegnen af 200 patienter med forskellige former for rygproblemer. Ud over de individuelle behandlinger vil Ryg og Sportsklinikken fokusere på holdtræning. Vi har 15 ugentlige ryghold i Sorø og vil tilbyde det samme i Ringsted, så der er holdtræning til alle niveauer”, udtaler Malene Busk, ejer af Ryg og Sportsklinikken.

    Også hos Aleris-Hamlet Ringsted er der stor tilfredshed med den nye aftale, som giver en fast tilstedeværelse af fysioterapeuter på privathospitalet i Ringsted.

    “Vi ser frem til at tage imod Ryg og sportsklinikken på vores hospital i Ringsted. Jeg ser et godt potentiale og nogle helt åbenlyse synergier for begge virksomheder, hvor det tværfaglige samarbejde med vores erfarne reumatologer, ortopædkirurger og rygkirurger vil være til gavn for kunderne/patienterne”, siger hospitalschef Lone Dahl.

    Kontakt Aleris-Hamlet

    Birgitte Hoffmann, Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
    (+45) 29 68 76 65
    Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

    Kontakt Ryg og Sportsklinikken

    Thomas Grønbech, daglig leder af Ryg & Sportsklinikken
    Telefon (+45) 40 95 00 01

    Kontakt:

    Kontakt Aleris-Hamlet
    Birgitte Hoffmann, Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
    (+45) 29 68 76 65
    Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

    Kontakt Ryg og Sportsklinikken
    Thomas Grønbech, daglig leder af Ryg & Sportsklinikken
    Telefon (+45) 40 95 00 01

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aleris-hamlet-ringsted-og-ryg-sportsklinikken-indgar-samarbejde?releaseId=13596401

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **