Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S
Molslinjens buskoncept, Kombardo Expressen, der udføres i et tæt samarbejde med Herning Turist, får flere stop i det jyske. Holstebro, Herning og Silkeborg kommer nu på bussens køreplan som udgangspunkt for turene til København.
Kombardo Expressen begyndte som en lynrute mellem Aarhus og København med stop på Molslinjens færger over Kattegat. Siden er Aalborg, Viborg, Rønne og Randers kommet til – og nu kommer yderligere tre jyske byer til.
“Kombardo Expressen begyndte som en enkel løsning for de kunder, som savnede at kunne kombinere bus og færge på rejsen mellem landsdelene. På få år er bussen blevet en vigtig del af vores forretning og Danmarks infrastruktur”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Kombardo Expressens første ture fra Holstebro, Herning og Silkeborg bliver på mandag den 6. juli 2020.
I første omgang vil der være flest ture i hverdagene og kun en enkelt dobbelttur i weekenderne. Der kan dog hurtigt sættes flere busser ind, så snart interessen viser sig.
Billetter og køreplan er tilgængelige på Kombardo Expressens hjemmeside.
Kontakt:
PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bus-med-jysk-voksevaerk?releaseId=13596294
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








