PRM / Kurven er vendt: Bilsalget for juni viser, at vi er på vej ud af corona-krisen

    Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører

    Salget i juni endte på 17.931 solgte personbiler, hvilket er 13,4 procent lavere end i juni 2019. Juni afslutter samtidig 1. halvår 2020, som har været stærkt påvirket af COVID-19. Det afspejler sig desværre også i salgstallene, der ligger 27,7 procent under niveauet i forhold til 1. halvår af 2019. Til gengæld ligger salgsniveauet i juni måned på -13,4 procent, hvilket er en markant fremgang ift. niveauet i maj på -40,1 procent.

    • “Bilsalget er ved at være tilbage på sporet efter nogle barske måneder for branchen. Tallene viser tydeligt, at vi er på vej ud af corona-krisen, og det er også den fornemmelse der er i branchen.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske bilimportører og fortsætter:
    • “Skolernes sommerferie er netop sparket i gang, men de gængse rejsemuligheder er langt fra normaliseret endnu. Kør-selv-ferien er derfor et oplagt alternativ, og vi håber, at danskerne vil se det som en god anledning til at købe en ny og mere miljøvenlig bil,”


    Yderligere oplysninger

    Administrerende Direktør Mads Rørvig, på tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk


    Pressefoto

    https://bit.ly/2woIbEM


    Detaljeret information

    Se venligst nedenstående.

    —-

    Bilsalget er tilbage på sporet

    I den forgangene måned fik 17.931 nye personbiler plader på. Det er blot 13,4 procent færre end i juni 2019, hvor 20.711 personbiler blev indregistreret. Selvom der er tale om et fald, er det særdeles beskedent ift. maj måned, som bød på en salgsnedgang på hele 40,1 procent ift. maj 2019.

    ÅTD er 88.416 nye personbiler blevet indregistreret, hvilket er 27,7 procent færre end i samme periode af 2019. Selvom tallene umiddelbart er forstemmende, så viser juni måned lys forude. Prognosen er, at salget vil normalisere sig yderligere de kommende måneder.

    “Bilsalget er ved at være tilbage på sporet efter nogle barske måneder for branchen. Tallene viser tydeligt, at vi er på vej ud af corona-krisen, og det er også den fornemmelse der er i branchen.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske bilimportører og fortsætter:

    “Skolernes sommerferie er netop sparket i gang, men de gængse rejsemuligheder er langt fra normaliseret endnu. Kør-selv-ferien er derfor et oplagt alternativ, og vi håber, at danskerne vil se det som en god anledning til at købe en ny og mere miljøvenlig bil,”.

    Top-10 over de mest solgte mærker i hhv. juni 2020 og 1. halvår 2020.

    Personbiler (juni 2020)

    Personbiler (1. halvår 2020)

    Mærke

    Antal

    Mærke

    Antal

    VOLKSWAGEN

    2.433

    VOLKSWAGEN

    11.314

    FORD

    1.555

    PEUGEOT

    7.679

    PEUGEOT

    1.381

    TOYOTA

    6.811

    SKODA

    1.332

    CITROEN

    6.219

    CITROEN

    1.162

    SKODA

    5.581

    RENAULT

    1.150

    FORD

    5.027

    TOYOTA

    1.055

    MERCEDES-BENZ

    4.963

    KIA

    913

    RENAULT

    4.771

    SUZUKI

    823

    KIA

    4.252

    MERCEDES-BENZ

    786

    HYUNDAI

    3.876

    Yderligere detaljer om bilsalget

    Inden længe udsender De Danske Bilimportører mere information om bilsalget i juni og årets første halvår. Glæd dig til at læse om hvordan det går med elbilsalget, se hvorvidt plug-in hybridbiler opnåede rekordsalg og bliv klogere på om der er sket segmentforskydninger.

    I den næste pressemeddelelse vil du ligeledes kunne finde top-10 for de enkelte personbilssegmenter og top-20 over de mest solgte bilmodeller, samt en oversigt over det samlede salg af personbiler fordelt på drivmidler.

    Kilde

    Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportører på baggrund af data fra DBI-IT.

    Kildeangivelse

    Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører.

    Kontakt:

    Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kurven-er-vendt-bilsalget-for-juni-viser-at-vi-er-pa-vej-ud-af-corona-krisen?releaseId=13596307

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **