Pressemeddelelse fra Bitdefender
Det var ikke småting danske virksomheder var udsat for da Coronakrisen var værst, viser en global undersøgelse fra IT-sikkerhedsfirmaet Bitdefender. Cyberkrigsførelse med IoT som angrebsmetode er steget med 38%, og APT’er (Advanced Persistent Threat) og cyberspionage, IP-tyveri og og sociale medier/chatbots med 37% – hvilket tyder på, at 2020 bliver et rekordår for sikkerhedsbrud.
“Mindst halvdelen af virksomhederne indrømmede, at de ikke var forberedt på et scenarie som dette, mens hackerne straks greb de nye muligheder, der bød sig til,” siger Liviu Arsene, global cybersikkerheds-researcher hos Bitdefender.
Fakta boks: Hackernes menukort – Så mange oplevede angreb Respondenterne vurderer, at ransomware er steget med 31% og DDoS-angreb med 36%.
Så mange danske IT professionelle oplevede angreb som bl.a: 36% DDoS angreb 31% ransomware 26% phishing- og whaling-angreb 19% cyberkrigsførelse 18 % angreb med ransomware 17% social media/chatbot-trusler 17% supply chain-angreb 14% trojanske heste |
Højdespringerne er de frygtede ransomware angreb, som bl.a Maersk var udsat for i 2018 og ISS her i foråret. Angrebet kostede ISS ca. 800 millioner kr og et kursfald på børsen. (
)En af årsagerne til de mange cyberangreb er, at mange pludselig arbejdede hjemme på usikre forbindelser. “Forandring er altid en trussel mod cybersikkerhed, lige så vel som det at være uforberedt. Der er meget på spil i forhold til at miste kundernes loyalitet og tillid – for ikke at tale om bundlinjen.”, understreget Liviu Arsene.
De danske IT professionelle vurderer, at alle brancher er udsat for cyberkriminalitet, men respondenterne afslører, at de vurderer, at finansielle virksomheder (43%), sundhedssektoren (inkl. telemedicin) 34%, og den offentlige sektor (29%) er de hårdest ramte, når det gælder cyber-sikkerhedsangreb under Covid-19. Derefter kommer detailhandel (22%), energisektoren (20%) og uddannelse (18%).
Om denne undersøgelse
Rapporten, “Covid-19’s varige aftryk på cybersikkerhed”, blev gennemført blandt 6.724 sikkerheds- og IT-professionelle i maj 2020 i Storbritannien, USA, Australien/New Zealand, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Danmark og Sverige. Respondenterne repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder lige fra SMV’er til børsnoterede virksomheder med +10.000 ansatte. Rapporten, som vil udgøre en del af den endnu ikke offentliggjorte 10-ud-af-10 rapport, kortlægger det pres, som IT-professionelle har stået over for under Covid-19, hvordan dette pres har testet virksomhedernes sikkerhedsinfrastruktur og de forandringer, som organisationerne nødvendigvis må gennemføre som et resultat af dette.
Alle de interviewede bruger eller har beslutningskompetence ift datasikkerhedsløsninger og sikkerhedssoftware. Interviews blev foretaget online af Sapio Research i maj 2020 ved hjælp af en email-invitation og et online spørgeskema.
Kontakt:
Kontakt Kirsten Dinesen, kirsten.dinesen@frontpage.dk, 22170339 for yderligere informationer eller interview med Liviu Arsene, Bitdefender
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/it-afdelingerne-blev-taget-pa-sengen?releaseId=13596278
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **