PRM / Columbus og Litium indgår globalt partnerskab

    Pressemeddelelse fra Columbus

    Som en del af dette partnerskab vil Columbus sælge og implementere Litiums digitale handelsplatform til kunder i Skandinavien og med tiden til andre markeder.

    Columbus og Litium har et mangeårigt samarbejde, og Columbus har siden 2013 solgt og implementeret Litiums digitale handelsplatform til det svenske marked, og i Norge siden 2015. Den nye aftale bringer partnerskabet op på et højere niveau ved at øge fokus på det skandinaviske marked og yderligere med en ekspansion til andre markeder.

    “Litium passer perfekt til Columbus, da vi begge fokuserer på at hjælpe kunderne med at udvikle og vokse deres digitale handel. Den globale partnerskabsaftale med Litium styrker Columbus i at hjælpe vores kunder i deres digitale transformation ved at tilbyde en platform med hurtig time-to-market og høj værdi. Det hjælper dem med at nå deres mål for en voksende og rentabel forretning,” siger Andreas Olldén, global leder af Digital Commerce i Columbus.

    Med det globale partnerskab vil Columbus’ kunder udenfor Sverige og Norge drage fordel af en moderne platform, der er hurtig, fleksibel og bygget til vækst. Med Litiums platform til digital handel, servicerer Columbus både B2B- og B2C-virksomheder. Platformen passer både til kunder i starten af deres e-handelsrejse samt mere avancerede kunder med en digital handel integreret i forretningen. Eksempler på svenske kunder er Lindex, Jollyroom og Gudrun Sjödén.

    “Vi har haft et succesfuldt partnerskab med Columbus i Sverige i lang tid. Med Columbus’ kompetence og vores platform supplerer vi hinanden på en måde der tilfører vores kunder ægte værdi. Vi ser frem til at hjælpe flere kunder i Skandinavien med succesfuld digital handel”, siger Patrik Settlin, CEO hos Litium.

    Om Litium
    Litium AB (publ) er en cloud-baseret digital handelsplatform, der hjælper med at accelerere salget for store og mellemstore virksomheder i både B2B og B2C. Lindex, Tingstad og Jollyroom er nogle af Litiums kunder, som har en samlet omsætning på mere end 7 milliarder kroner årligt online. Litium agerer gennem sit partnernetværk på det nordiske marked og er noteret på Spotlight Stock Market i Stockholm.

    Kontakt:

    Communications Director
    Tine Rasmussen
    tra@columbusglobal.com
    +45 29 69 06 77

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/columbus-og-litium-indgar-globalt-partnerskab?releaseId=13596104

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **