PRM / Corona-udstilling åbner på Steno Museet

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Science Museerne

    “Jeg tegnede Jorden, fordi Jorden var jo under angreb. Jorden smiler, fordi den tror, at coronavirussen er en sol. Men så finder den ud af, at corona-virussen er ved at gå til angreb.” Emil 7 år.

    For mindre end 5 måneder siden stod hele verden midt i en historisk begivenhed. En smitsom pandemi brød ud og fik turistattraktioner og storbyer til at lukke i hobetal. I Danmark var der daglige pressemøder fra statsministeriet, lukning af skoler og grænser og mange ansatte arbejdede pludselig fra hjemmekontoret. Der indførtes nye regler for håndvask, køkultur, og for hvor tæt mennesker måtte være på hinanden.

    Pop-up med unge øjne

    Men hvordan ser corona-krisen ud fra børnenes perspektiv? Det giver børn og unge deres bud på gennem tegninger, film, genstande og dagbogsnotater i en ny pop-up-udstilling på Steno Museet.

    Udstillingen er bygget op omkring 45 tegninger, som børn i alderen 1-12 år har tegnet til en tegnekonkurrence i Politiken. Dagbøger og forskellige genstande som natbukser og strikkepinde fra elever i en 8. klasse fortæller om, hvordan det føltes at være en del af en verdensomspændende krise. Samtidig formidler fem af tegnerne deres oplevelser via ét af de mest brugte digitale medier under corona-krisen, nemlig Zoom.

    I udstillingen inviteres gæsterne også til at tegne, bl.a. med den populære StineStregen, og give deres perspektiv på en unik og mærkelig tid.

    Udstillingen består af

    -45 tegninger skabt af børn og unge til en tegnekonkurrence i Politiken til deres børnesider.

    -Interviews med fem af tegnerne i alderen 7-10 år

    -Dagbøger med fotos fra hjemmekarantænen for 8. årgang på Fælleshåbsskolen ved Vejle.

    -“Den vigtigste genstand” udvalgt af eleverne fra 8. klasse.

    Pop-up-udstillingen “Corona med unge øjne” åbner lørdag 27.6 kl. 10 og er en del af Science Museernes ferieaktiviteter “”Rejs med Science Museerne i sommerferien”. Her kan man også tilmelde sig rundvisningerne “Rejs ind i kroppen” og “Rejs tilbage i tiden” – den sidste i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

    Pressen er velkommen til åbningen af pop-up udstillingen fredag 26. juni 2020 kl. 14 på Steno Museet, hvor nogle af børnene også deltager.

    Åbningstider i sommerferien

    Lørdag 27. juni-søndag 9. august 2020. Alle dage kl. 10-16.

    Mandag lukket.

    Gratis entre u. 18 år. Voksne 30 kr.

    Forestillinger i Planetariet kl. 12 og 14.

    Guided tours tirsdage og torsdage kl. 13 og 14.

    Pris Guided tours og planetarieforestillinger 30 kr. for alle.



    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent ved Science Museerne, Aarhus Universitet,
    Trine Bjerre Mikkelsen
    tbm@sm.au.dk
    mobil: 93508248

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/corona-udstilling-abner-pa-steno-museet?releaseId=13596046

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **