Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune
“Vores stærke fællesskaber og lokale foreninger i landdistrikterne kan godt tænke stort; vi er nu klar med en helt ny pulje, der både favner mindre initiativer og de mere langsigtede fyrtårnsprojekter i vores lokalområder uden for Nykøbing F.”, fortæller en tilfreds Martin Lohse, udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætning (KFB).
Det var hele tre udvalgsformænd, som denne uge kunne give håndslag på udmøntning af de 4 mio. kr., som Guldborgsund Kommunes byråd har afsat til en ny kommunal landdistriktspulje. Puljen er forankret i både KFB og i udvalget for Teknik, Miljø og Ejendomme (TME) – med anbefalinger fra det særlige “opgaveudvalg” for Landdistrikter og Turisme (LTU). Sidstnævnte får en vigtig rolle i dialogen med de lokalområder, der ønsker at kvalificere projekter og søge midler i puljen.
“I vores fælles indsats omkring at styrke landdistrikterne, er en pulje som denne et vigtigt redskab. I TME har vi i forvejen en god og tæt dialog med vores borgere og foreninger i lokalområderne. Det ønsker vi at styrke endnu mere i samarbejde med KFB.”, siger Peter Bring-Larsen, udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget.
Hos Jens Erik Boesen, som er udvalgsformand for LTU, er der også stor tilfredshed:
“Udvalget for Landdistrikter og Turisme har i 2018 anbefalet at kommunen skaber gode rammer for udviklingen af vores landdistrikter, så vi sammen kan sætte langsigtede mål og sætte fokus på de enkelte lokalsamfunds potentialer og muligheder. Det er politikerne og borgerrepræsentanterne i LTU i den grad klar til at støtte op om på den anden side af sommerferien”, beretter Jens Erik Boesen.
FAKTA
Den nye landdistriktspulje er administrativt forankret i Center for Borger & Branding.
Landdistriktspuljen har tre kategorier af projekter, som lokale foreninger kan søge:
Derudover er der afsat midler til en “Startskudspulje“, hvor de 18 lokalområder, der udgør kommunens landdistrikter, kan søge op til 25.000 kr. hver til initiativer til livsglæde og fællesskaber i landdistriktet.
Startskudspuljen kan søges allerede nu – via mail.
Ansøgninger til Startskudspuljen skal sendes til:
HUSK: skriv puljens navn i emnefeltet! (Startskudspuljen).
BEMÆRK: Man kan først søge til fyrtårnsprojekter, mellemstore projekter og små projekter via Tilskuds- og Foreningsportalen efter sommerferien. Læs mere om puljerne under Center for Borger & Branding her:
Kontakt:
Kontakt
Martin Lohse, mobil: 25 18 18 13
Peter Bring-Larsen, mobil: 25 18 00 02
Jens Erik Boensen, mobil: 20 32 40 87
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-kommunal-pulje-styrker-lokal-udvikling-og-bosaetning-i-guldborgsunds-landdistrikter?releaseId=13595634
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








