PRM / Import af hånddesinfektion kan være en vanskelig affære – men ikke umuligt med den rette hjælp

    Pressemeddelelse fra Altox

    Øget kontrol af desinfektionsmidler

    Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har derfor i samarbejde med Told & Skat øget kontrollen af desinfektionsmidler, som kommer fra lande uden for EU. Det har betydet, at en del virksomheder har fået tilbageholdt deres produkter. Altox har i den forbindelse hjulpet mange virksomheder med at dokumentere produkterne og fået dem frigivet til salg via et rigtig godt samarbejde med myndighederne.

    Danish Border. June 2016.

    Sikkerhedsdatabladet – kemiske egenskaber og farer

    Et eksempel herpå er EB Vådservietten, som importerer almindelige vådservietter og desinfektionsservietter med ethanol/propanol fra Tyrkiet, enten som private label for virksomhederne eller i eget navn.

    Altox hjalp virksomheden gennem alle nødvendige processer, så den kunne få sendt de tilbageholdte desinfektionsservietter lovligt ud på det danske marked.

    Altox udarbejdede et korrekt og letforståeligt sikkerhedsdatablad efter REACH-forordningen, hvor der bliver oplyst om produktets kemiske egenskaber og farer samt håndtering og forebyggelse. Som importør af farlige kemiske blandinger, er der nemlig krav om et sikkerhedsdatablad til erhvervsmæssige brugere.

    Fareetiketten – forbrugerens garanti og beskyttelse

    Men det var langt fra nok. Produkterne skulle også udstyres med en korrekt fareetiket på emballagen, så forbrugerne ved, hvad det er for et produkt, de anvender. Fareetiketten skal både leve op til mærkningslovgivningen CLP og biocidlovgivningen BPR for at være korrekt. Det er en vanskelig opgave at løfte, og derfor har de fleste virksomheder, ligesom EB Vådservietten, brug for faglig ekspertise, og det leverer Altox.

    Produktregistret – den obligatoriske anmeldelse

    Derudover skal produktet anmeldes til det danske Produktregister, som er obligatorisk for alle biocider (desinfektionsmidler) uanset mængde eller hvilken slutkunde. Når produktet er anmeldt, skal et evt. PR-nummer, påsættes både emballagen og sikkerhedsdatabladet. Denne proces vejleder Altox også virksomhederne igennem eller udfører.

    Dokumentation – billetten til det danske marked

    For at EB Vådservietten lovligt kunne sælge produkterne videre i Danmark, hjalp Altox med at foretage et tjek af producenten og indhentede dokumentation for, at den tyrkiske producent var en godkendt aktivstofleverandør. Samtidig med at der også blev skaffet dokumentation for at servietterne overhovedet havde den ønskede effekt.

    For danske/europæiske virksomheder er det vanskeligt at importere og sælge varer fra lande uden for EU. Der er mange faldgruber, og det er sin sag at få indhentet den nødvendige dokumentation.

    Kontakt:

    Peter Waksman
    Konsulent, miljøkemiker
    Tlf: 50 87 60 33
    Mail: pw@altox.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/import-af-handdesinfektion-kan-vaere-en-vanskelig-affaere-men-ikke-umuligt-med-den-rette-hjaelp?releaseId=13595577

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **