PRM / Nye sundhedstilbud på Aleris-Hamlet Hospitaler i Ringsted

    Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler

    Aleris-Hamlets nye hospitalschef Lone Dahl startede i udgangen af 2019, og det blev med Coronakrisens indtræffende meget hurtigt en noget anden opstart, end hun havde forestillet sig.

    Under Corona-pandemien blev hospitalet i en kortere periode helt lukket ned, da udstyr og personale blev udlånt til det nationale COVID-beredskab.

    Lone Dahl, der kom fra en stilling som ledende oversygeplejerske på Roskilde Sygehus og har en Masteruddannelse i Public Management med i bagagen, fortæller:

    “Coronakrisen var ingen af os forberedt på, og det har været noget af en ilddåb som hospitalschef. Hver dag var en ny situation med nye retningslinjer, som vi skulle omstille os efter. Nu er vi ved at være oppe i gear igen, og ud over en stor tilgang af såvel privat- og forsikringskunder, er vi glade for, at vi igen har mulighed for at hjælpe Region Sjælland via vores samarbejdsaftale med at nedbringe puklen af patienter, som venter på udredning og behandling efter Coronakrisen”.

    Men tiden har også givet mulighed for sammen med personalet at tænke nye tanker og iværksætte nye sundhedstilbud samt en tiltrængt ombygning af vores receptionsområde.

    Nyt tværfagligt håndcenter

    Et af de nye tilbud på Aleris-Hamlet Ringsted er oprettelsen af et tværfagligt Håndcenter, hvor erfarne speciallæger, sygeplejersker og ergoterapeuter arbejder sammen om at give kunderne et optimalt udrednings-, behandlings- og genoptræningsforløb efter sygdomme og skader i hånd, håndled og underarm

    “Den store fordel ved etableringen af det nye Håndcenter er, at patienten kan gennemgå et trygt og effektivt forløb hos os lige fra udredning til behandling og genoptræning – man behøver ikke at blive henvist videre til andre steder. Alle kompetencer er in-house, og alt foregår efter de højeste internationale standarder” forklarer Lone Dahl.

    Indvielse af nyt receptionsområde og indgangsparti

    Mandag d. 15. juni blev Aleris-Hamlet Ringsteds nye indgang og reception i den store atriumgård officielt indviet. Den nye placering er et stort løft for både personale og patienter, idet vi nu kan tage imod vores kunder i hospitalets lyse og indbydende atriumgård.

    Kontakt:

    Kontakt
    Birgitte Hoffmann, Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
    (+45) 29 68 76 65
    Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-sundhedstilbud-pa-aleris-hamlet-hospitaler-i-ringsted?releaseId=13595568

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **