Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Hvalsafari er blevet en milliard-industri, og selskaberne forsøger at give deres passagerer de bedst mulige oplevelser ved at sejle deres både tæt på hvalerne.
Myndigheder rundt om i verden har pålagt hvalsafari-bådene en række restriktioner for at beskytte hvalerne; for eksempel kræver nogle lande, at bådene holder en afstand på mindst 100 meter fra hvalerne, at de sejler langsomt bag ved eller ved siden af hvalerne. Men videnskabelige undersøgelser viser, at selv når bådene overholder restriktionerne, bliver hvaler forstyrrede og ændrer adfærd:
De dykker, skifter kurs, svømmer hurtigere, ånder hurtigere, spredes og udsender andre lyde end ellers.
Nu mener et hold forskere fra Aarhus Universitet at have fundet forklaringen: Nogle af bådenes motorer larmer for meget. Og støjen har myndighederne hidtil ikke reguleret. Det kan de med det nye studie.
“Hvalernes primære sans er ikke synssansen, som det er for os mennesker, det er høresansen. En hval kan dermed næppe se en safari-båd på 100 meters afstand, men den kan sandsynligvis høre den, så det er oplagt at tage højde for det i retningslinjerne for hvalsafari,” siger australske Kate R. Sprogis, som er biolog og Marie Curie-fellow på Aarhus Universitet.
Til vands og i luften
Kate R. Sprogis leder et forskerhold, som ved hjælp af undervandshøjttalere og en flyvende drones kamera har eksperimenteret sig frem til, hvor meget skibsstøj, der skal til, for at pukkelhvaler ændrer adfærd. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLife.
Eksperimenterne gennemførte de i Exmouth Gulf ved Australiens vestkyst, som har den største population af pukkelhvaler i verden. Det er et hvileområde, hvor hvalerne om vinteren lever af deres fedtdepoter, og hvor deres kalve dier sig tykke og stærke nok til svømmeturen mod sommerens spisekamre i koldere farvande.
Når forskerne ved hjælp af en drone fandt en mor med kalv, sejlede de hen til den, som en hval-safaribåd ville gøre, og afspillede på 100 meters afstand skibs-motorlyde med forskelligt lydtryk for dem. I alt gennemførte de 42 sådanne kontrollerede eksperimenter, hvor de med dronekameraet registrerede alle hvalernes bevægelser oppefra.
Kort- og langsigtede adfærdsændringer
Ved det højeste lydtryk på 172 decibel (en larmende båd) på 100 meters afstand fra hvalerne kunne de registrere, at mødrenes hviletid faldt med 30 pct., åndedrætsfrekvensen fordobledes og svømmehastigheden steg med 37 pct.
De vendte dog ofte tilbage til hviletilstanden igen, når de var længere væk fra skibsstøjen. Men andre forskningsresultater har vist, at hvis hvalerne ofte bliver forstyrret af mennesker, kan det få langsigtede konsekvenser: Når hvalmødrene bruger meget energi på at reagere negativt på støjen, har de mindre energi til at give die, afværge rovdyr og uønskede hanner, og til at migrere til deres polare spisekammer og fede sig op igen.
“For kalvene kan mange forstyrrelser desuden betyde, at de ikke når at få mælk nok; de skal på kort tid vokse sig store og stærke nok til kunne klare migrationen og minimere risikoen for at blive angrebet af hajer og spækhuggere,” forklarer Kate R. Sprogis.
Forskerne nåede frem til, at lydtrykket fra en skibsmotor bør holde sig under 150 decibel (eller 150 dB re 1 μPa RMS, for at være præcis), hvis man skal undgå at påvirke pukkelhvalernes adfærd på 100 meters afstand.
I artiklen anbefaler de, at de 150 decibel indføres som en grænseværdi for at sikre, at støjende både ikke forstyrrer hvaler unødigt. Forskerne konstaterer, at en del hvalsafari-både allerede nu er støjsvage og derfor snildt overholder deres anbefaling.
Kontakt:
Kate R. Sprogis (taler engelsk)
Institut for Biologi – Zoofysiologi
Aarhus Universitet
Email: kate.sprogis@bios.au.dk
Mobil: 5268 8544
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/shhhh-hvalerne-hviler?releaseId=13595376
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
