PRM / CITROËN LØFTER SLØRET FOR SIN NYE HATCHBACK: Ë-C4 OG C4!

    Pressemeddelelse fra Citroën Danmark

    Her er tale om en ny generation hatchback, der skiller sig ud fra resten af klassen med en gennemført Citroën-identitet, der indbefatter:

    o Valg af drivlinje: 100% el, benzin eller diesel

    o Et nyt designkoncept: et nyt look, der leger med flere stilkoder og markerer begyndelsen af en ny æra for Citroëns design

    o Komfort om bord: alle fordelene fra Citroën Advanced Comfort® program, forstærket af ë-Comfort for el-versionen.

    Den nye ë-C4 og C4 er værdige arvtagere til rækken af dristige kompakte Citroën modeller – inklusiv GS, som i år kan fejre sin 50 års fødselsdag, og de vil blive præsenteret i detaljer den 30. juni.

    I hjertet af den kompakte hatchback klasse

    Efter den succesfulde lancering af C3 Aircross SUV and C5 Aircross SUV (henholdsvis 300.000 and 200.000 solgte eksemplarer siden lanceringen i slutningen af 2017), er Citroën klar med næste skridt i udrulningen af sin produktstrategi. Denne gang med fokus på hatchback markedet, som spiller en væsentlig rolle på det europæiske marked med en andel på næsten 28 % af C-segment salget i 2019.

    Den nye ë-C4 og C4 rummer alle de egenskaber, som kunderne i segmentet efterspørger og samtidig har de alle kvaliteter til at kunne ryste op i et segment, som skal genopfinde sig selv for fortsat at være relevant for kunderne.

    Tre forskellige drivlinjer: 100% El, benzin eller DIESEL

    Den nye ë-C4 og C4 er samme moderne og teknologisk avancerede bil – forskellen er alene drivlinjen, dvs. muligheden for at vælge mellem 100 % el, benzin eller diesel. Kunderne skal blot vælge den mulighed, der bedst dækker deres behov.

    Innovativ profil og en selvsikker stil

    Den nye ë-C4 og C4 bringer et helt nyt modigt design i spil, der kombinerer hatchbackens dynamik og elegance med SUV-træk, som tilføjer karakter og styrke. Det aerodynamiske og flydende design er et af Citroëns varemærker sammen med et moderne interiørdesign, der indbyder til velvære og komfort.

    CITROËN ADVANCED COMFORT®

    Citroën Advanced Comfort® strategien er foldet helt ud i den nye ë-C4 og C4, som tilbyder et højt niveau af moderne all-round komfort både for kører og passagerer. Undervognen med progressiv affjedring (Progressive Hydraulic Cushions®) sikrer optimal kørekomfort, mens passagerne vil opleve en rummelig kabine med Advanced Comfort sæder og praktiske features.

    En succeshistorie

    Citroën’s kompakte biler har været en succeshistorie siden den første C4 i 1928. En historie, der indbefatter 50 års fødselaren GS, som blev kåret til Årets bil i 1971, og en række af biler, der har gjort sig bemærket for deres karakter, komfort og køreegenskaber over flere årtier: C4-1928, Ami 6/Ami 8, GS/GSA, BX, ZX, Xsara, C4-2004, C4-2010 og C4 Cactus.

    Historien om C4 fortsætter den 30. juni 2020.

    Kontakt:

    Head of Group PR

    Hanne Langsig Sørensen
    hbs@kwbruun.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/citroen-lofter-sloret-for-sin-nye-hatchback-e-c4-og-c4?releaseId=13595373

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **