PRM / Topplacering til dansk robotvirksomhed med effektivt våben mod corona-smittespredning

    Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

    Hvert år hylder det anerkendte amerikanske robotmagasin, Robotics Business Review, årets mest epokegørende robot-innovationer. I år faldt valget på blandt andet robotventurefabrikken Blue Ocean Robotics i Odense, Danmark, der i sit datterselskab UVD Robots har udviklet en universel og særdeles effektiv løsning til at reducere smittespredning. Løsningen kombinerer den nyeste autonome, mobile robotteknologi med avanceret sensorteknologi og ultraviolet lys. UVD-robotten kan eliminere 99.99 % af alle bakterier inden for 10-15 minutter på eksempelvis en patientstue. Ved at bruge robotten hver eneste gang der gøres rent kan den generelle forekomst af bakterier reduceres ganske kraftigt. Det dokumenterer både forskning, tests og erfaringer i praksis på hospitaler i mere end 60 lande, heriblandt i Italien:

    Før vi fik UVD robotten var seks af hospitalets læger blevet smittet med covid-19. Siden vi begyndte at bruge robotten for to måneder siden til at desinficere, har vi ikke haft et eneste tilfælde af corona blandt hverken læger, sygeplejersker eller patienter, fortæller Christiano Huscher, chefkirurg på Veneto Hospital i Norditalien.

    1 ud af 15 får infektion på hospital

    Robotten er resultatet af flere års udviklingsarbejde og et forbilledligt samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Blue Ocean Robotics. Sammen satte de sig i 2014 det mål at løse problemet, at alt for mange patienter får infektioner under en indlæggelse på et sygehus. Problemet er så stort, at flere hundrede millioner af patienter hvert år får en hospitalserhvervet infektion, og mange af disse patienter dør som direkte konsekvens heraf. Faktisk bliver 1 person inficeret, hver gang 15 personer går ind ad døren til et hospital.

    UVD Robots har en global dominans med sin markedsandel på mere end 75% af verdensmarkedet for autonome mobile UV-C desinfektionsrobotter, også kendt som 2. generation UV-C systemer. De er overlegne, når det gælder evnen til at dræbe patogener, driftseffektivitet og samlede omkostninger sammenlignet med 1. generation af UV-C systemer, der dybest set er UV-C lamper placeret på en vogn, som personale manuelt skal flytte rundt med. Markedet for UV-C-desinfektion vil fortsat vokse markant i de kommende år, og i den udvikling vil UVD Robots spille en nøglerolle; Vores teknologi er 2-4 år foran konkurrenternes, og vores patenterede løsning har mere end 60 unikke features, siger Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

    Placeringen på RBR50 er velfortjent, ifølge Eugene Demaitre, senior editor at The Robot Report og Robotics Business Review:

    Den danske robotvirksomhed Blue Ocean Robotics er med succes vokset til at blive en ‘venture-fabrik’, der kommercialiserer robot-opfindelser såsom UV-desinfektionsrobotten. Løsningen blev introduceret på markedet allerede før covid-19-pandemien, og siden har UVD Robots formået at skalere sin produktion til den voksende globale efterspørgsel på automatiseret desinfektion. Vi forventer, at det danske RBR50-selskab fremadrettet vil hjælpe både hospitaler og andre lokaliteter med at forebygge infektioner og smitte.

    60 lande har opdaget UVD Robots

    Per Juul Nielsen, CEO, i UVD Robots, fortæller, at selskabet har måttet opjustere forventningerne adskillige gange i 2020, fordi opfindelsen i den grad har fået verdens øjne op for potentialet i at anvende robotteknologi til effektiv desinfektion. Selskabets forhandlere i over 60 lande aftager meget store styktal af UVD-robotterne til sundhedssektoren over hele verden, mens andre sektorer også har fået øjnene op for mulighederne i automatisering som et værktøj i arbejdet med hygiejne.

    Vi mærker i den grad, at det at kunne tilbyde sine medarbejdere, kunder eller gæster desinficerede omgivelser er blevet særdeles vigtig her under corona-pandemien, og det bliver en bevidsthed, vi tager med os ind i fremtiden. Det betyder meget for vores kunder i flere og flere forskellige brancher, at de med vores robotter kan gøre det maksimale for at fjerne bakterier og virus fra overflader i deres lokaler og bygninger, konstaterer Per Juul Nielsen, UVD Robots.

    På verdensplan er der 30.000 hospitaler. Hertil kommer plejehjem og andre institutioner i sundhedssektoren samt millioner af skoler og daginstitutioner.

    UVD Robots forhandlere mærker også stor ordreindgang fra butikscentre og kommercielle lufthavne blandt andre. Sidstnævnte er der 17.000 af på verdensplan.


    Fakta: Prisregn over Blue Ocean Robotics

    2020

    • Blue Ocean Robotics er med på Robotics Business Review’s prestigefyldte årlige RBR50 liste for arbejdet med UVD Robots.
    • Frost & Sullivan kårer Blue Ocean Robotics til Europeas suværent bedste robotvirksomhed i kategorien “Professionelle Servicerobotter”
    • Sejr til Blue Ocean Robotics i den europæiske robotindustris pris, “euRobotics Tech Transfer Award, 2020”.
    • Blue Ocean Robotics kåres som “Minicorn” og dermed som en af de 10 mest lovende teknologivirksomheder i Danmark af det internationale analysehus Tracxn.
    • Blue Ocean Robotics kommer med på Tech Tours Growth 50, som er en liste over Europas førende super-scale-up virksomheder i tech-industrien.

    2019

    • Blue Ocean Robotics vandt en af robotbranchens største internationale priser, IERA Award 2019
    • Blue Ocean Robotics er finalist i konkurrencen om at blive Årets Robotvirksomhed i Danmark
    • Technology Denmark hædrer Blue Ocean Robotics for deres bidrag til Virksomhedspagten om at tiltrække og udvikle talenter
    • Blue Ocean Robotics kåres som Børsen Gazelle for 3. år i træk

    2018

    • Blue Ocean Robotics kåres som Børsen Gazelle for 2. år i træk

    2017

    • Nordic Startup Award: CEO og stifter af Blue Ocean Robotics, Claus Risager, nomineret ved prisfesten som Founder of The Year
    • Blue Ocean Robotics kåres som Børsen Gazelle

    2016

    • Blue Ocean Robotics er med i top 3 i Startup World Award for UVD Robots på AUTOMATICA Messen i München
    • Blue Ocean Robotics er med i “20 Most Promising Robotics Solution Providers 2016”, udarbejdet af CIO Review

    Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory
    Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. GoBe Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer; UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer; PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags – en “Robot Venture Factory”. Blue Ocean Robotics har blandt andet vundet en af robotbranchens største internationale priser, IERA Award 2019, og senest i marts 2020 har selskabet vundet den europæiske robotindustris pris, “euRobotics Tech Transfer Award, 2020”.

    Kontakt:

    PR & Marketing Manager Merima Cikotic tlf.: +45 71 99 56 06 email: mc@blue-ocean-robotics.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/topplacering-til-dansk-robotvirksomhed-med-effektivt-vaben-mod-corona-smittespredning?releaseId=13594768

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **