Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der styrer og koordinerer immunforsvarets indsats mod virus. Interferoner er essentielle for, at vi kan bekæmpe en virusinfektion, og de er før blevet anvendt med succes i patienter med smitsom leverbetændelse (kronisk infektion med Hepatitis C Virus). Samtidig har interferoner også den ulempe, at idet de forstærker immunforsvaret, øger de også risikoen for, at immunforsvaret kan gøre skade på vores egen krop.
I en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Science, har en engelsk-dansk forskergruppe beskrevet, hvordan en bestemt type interferon, der kaldes for Interferon Lambda, forhindrer lungeepitelceller i at formere sig, og dermed sænker Interferon Lambda reparationen af skadet lungevæv. Da virus lever inde i vore egne celler, dæmper Interferon Lambda vores cellers metabolisme for at gøre det sværere for virus at formere sig. Det medfører også, at lungeepitelcellerne bliver dårligere til at formere sig.
Forskningsresultaterne danner baggrund for kliniske COVID-19 forsøg
Med deres nye resultater viser forskerne, at et specifikt protein, p53, som er kendt fra kræftforskningen, spiller en vigtig rolle i denne proces. Interferon Lambda er interessant, fordi denne type interferon er særlig vigtig for infektioner i luftvejene, og derfor regner man med, at den spiller en stor rolle in COVID-19 infektioner. Den nye forskning giver således grundlæggende viden om de negative konsekvenser et kraftigt immunrespons mod virus kan have, og den viden er vigtig, når man planlægger behandling af patienter med virusinfektioner.
Interferon Lambda testes derfor lige nu som potentiel behandling af COVID-19 infektioner. De nye forskningsresultater viser, at det skal gives tidligt i infektionen, og at man herefter skal stoppe behandlingen for ikke at skade den reparation af lungevævet, der skal ske efter COVID-19 infektion. Forskergruppens viden bruges til udarbejdelse af kliniske protokoller for brug af Interferon lambda, der lige nu afprøves i en række kliniske forsøg i Nordamerika.
Kontakt:
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
rh@mbg.au.dk – 28992578
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/signalstof-som-potentiel-kan-bruges-til-behandling-mod-covid-19-har-ogsa-negative-effekter?releaseId=13595096
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
