PRM / Ny branchechef – Gulvbranchen henter erfaren profil

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    Cand.scient.pol. Claus Christian Jensen, 49, er tiltrådt 1. juni som ny branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri. Han er ansat til at omsætte Gulvbranchens vision og strategi til konkrete tiltag i tæt samarbejde med Gulvbranchens og Gulvsektionens bestyrelser og fagtekniske udvalg.

    Claus Christian Jensen har senest været direktør for Glarmesterlauget og for landets sjette største arbejdsgiverorganisation Sammenslutningen af mindre arbejdsgiverorganisationer (Sama). Fra tidligere stillinger i ministerier, interesseorganisationer og foreninger har han opbygget en solid erfaring med udvikling og drift af medlemsorganisationer.

    Privat bor Claus Christian Jensen sammen med en kæreste og to børn i København. Hans store lidenskab er musik, og han bruger desuden fritiden med bl.a. fodbold og bøger.

    Kontakt:

    Branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri Claus Christian Jensen, telefon 72 16 01 53

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-branchechef—gulvbranchen-henter-erfaren-profil?releaseId=13594690

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **