PRM / Danish Design Awards 2020 hædrer bækkenbunden ved at kåre lille iværksætter

    Pressemeddelelse fra Empelvic

    Gry Senderovitz og Micha Grøn, der er henholdsvis jordemoder og fysioterapeut, så et problem i deres praksis, hvor alt for mange kvinder er i tvivl om de laver bækkenbundsøvelser korrekt. Sammen med bandagist, Thomas Borregaard, har de udviklet en ny metode og skabt et hjælpemiddel til bækkenbundsøvelser. Virksomheden har udviklet Empelvic metoden og designet en pude der fungerer som et enkelt pædagogisk redskab til let at mærke og bevæge sin bækkenbund. Metoden formidler den seneste viden omkring hvordan man skal træne – det handler nemlig ikke kun om at knibe, det handler mere om at have en fleksibel og smidig bækkenbund. En ufleksibel bækkenbund kan give problemer såsom inkontinens, manglende lyst og smerter.

    I tirsdags vandt Empelvic prisen i kategorien Healthy Life.

    Juryen begrundede:

    “De sundhedsfaglige, der har udviklet denne løsning, har anvendt designtænkning og brugerdeltagelse til at skabe en ny metode til at hjælpe kvinder med at træne deres bækkenbundsmuskler korrekt (…) Dette er en ny tilgang til at kommunikere, hvordan du træner din bækkenbund. En enkel, men veldesignet løsning, der er nem at anvende og som skaber stor værdi for brugere.”

    Micha Grøn fra Empelvic fortæller:

    “Tiden, hvor vi lavede knibeøvelser for alle problemer i underlivet er forbi. Vi har i dag meget mere viden om, hvordan bækkenbunden fungerer og hvordan man træner for at opnå en blivende effekt. Det bæredygtige resultat opnås når der trænes i sammenhæng med resten af kroppen. Hos Empelvic ønsker vi at alle forstår betydningen af en velfungerende bækkenbund som en væsentlig af del deres generelle sundhed. Vi har gjort det helt enkelt, og det har vi i går fået Dansk Designs anerkendelse af.”

    2020 og fremtiden: Anerkendelse og Awards i Danmark – Sverige begynder at benytte Empelvic metoden

    2020 tegner godt for Empelvic, der udover at løbe med en design award også har udvidet ejerkredsen så de i dag er fire ejere. ‘Vi oplever større efterspørgsel og interesse for vores lille opfindelse, især hos sundhedsfaglige, der arbejder med bækkenbunden,’ fortsætter Micha Grøn. ‘Derfor har vi fået Michael Severinsen med ombord, til at hjælpe med at udbrede kendskabet til Empelvic’. Hospitaler, kommunale inkontinensafdelinger og klinikker i både Danmark og Sydsverige har taget Empelvic til sig, og metoden har allerede hjulpet mange.

    Kontakt:

    Micha Grøn
    Tlf: 61 27 28 72
    Email: micha@empelvic.dk

    Gry Senderovitz
    Tlf: 26 75 01 76
    Email: gry@empelvic.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danish-design-awards-2020-haedrer-baekkenbunden-ved-at-kare-lille-ivaerksaetter?releaseId=13594505

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **