PRM / OPTIMUM er skabt til grønt byggeri – giv dine medarbejdere bedre vilkår og spar på CO2-aftrykket

    Pressemeddelelse fra Mobilhouse A/S

    Gør op med ulige standarder

    For Mobilhouse har det været vigtigt, at alle ansatte har lige vilkår, som direktør Benny Møller udtaler:

    “Medarbejderne skal stilles lige, uanset om de arbejder på et byggepladskontor eller ovre på den anden side af vejen, hvor de sidder på et “normalt” kontor. Sådan er reglerne faktisk ikke i dag”

    Derfor er OPTIMUM designet med tanke på æstetik, sikkerhed og indeklima.

    Når modulerne ses udefra vil de derfor se lidt anderledes ud med deres skjulte tagrender, faldstammer, tilslutninger og ingen udhængende varmepumper. De ligner de mere en alm. bygning end en skurby på en byggeplads.

    Når du kommer ind i modulerne, så opleves forskellen endnu større. Her kan du ikke se om du står i en almindelig modulær kontorbygning eller om du står i et byggepladsmodul. Der er højt til loftet, væggene er lyddæmpende og alle moduler har akustiklofter. Derudover, så er der et behageligt klima takket være ventilationssystem med varmegenvinding og mulighed for køling på varme sommerdage.

    I forhold til sikkerhed, så er moduler i OPTIMUM serien bygget efter brandbeskyttelsessystemet BD60+, der giver øget brandsikkerhed og sikrer medarbejderne bedre end de ellers ville være i forhold til gældende regler.

    CO2 besparelser og pointgivende moduler til DGBN byggeri

    At OPTIMUM bidrager til den grønne dagsorden og det grønne byggeri er der ingen tvivl om ifølge direktør Benny Møller:

    “Anvender du OPTIMUM på byggepladsen, så kan du nu tildeles point i forbindelse med DGBN-certificeret byggeri. Her indgår vores moduler i opførselsfasen som byggepladskontorer og mandskabsfaciliteter”

    OPTIMUM byggerier vil variere CO2-aftrykket ud fra, hvilken type byggeri der er tale om. Et typisk byggepladsbyggeri vil reducere CO2-aftrykket på mellem 42 og 66 procent i forhold til lign. byggepladsmoduler – derfor er der ikke bare tale om små ubetydelige procenter, men procenter, der kan rykke en del som de efterhånden kommer ud på byggepladser rundt omkring i Danmark.

    Kontakt:

    Adm. direktør Benny Møller tlf.: 20 20 62 66 email: bm@mobilhouse.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/optimum-er-skabt-til-gront-byggeri-giv-dine-medarbejdere-bedre-vilkar-og-spar-pa-co2-aftrykket?releaseId=13594199

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **