Pressemeddelelse fra Egedal Kommune
Nord for Kildedal Station ligger det 89 hektarer byudviklingsområde Kildedal Nord, der tidligere har lagt grund til visioner om badeland og ferieboliger. Men en ny samlet plan for området skal nu realiseres og Kriminalforsorgen har udtrykt interesse for at bygge et arresthus på området. Dette projekt er der udvist politisk interesse for. Derfor forberedes der en sag til byrådet, som handler om rammerne for det videre arbejde med en helhedsplan for området og vil indebære, at der skal træffes beslutning om et arresthus skal være en del af den kommende helhedsplan. Meningen var, at der skulle træddes beslutning i byrådet i maj, men beslutningen udsættes nu yderligere en måned.
– Det er en stor beslutning, derfor er det også vigtigt at vi har gennemført en god borgerdialog. Det er vigtigt for mig, at vi har alle faktuelle informationer på plads, inden vi tager stilling til, om vi skal gå videre med dialogen med Kriminalforsorgen om at etablere et arresthus. Derfor er det også helt naturligt, at vi nu skyder beslutningen til juni, siger borgmester Karsten Søndergaard.
For yderligere oplysninger, kontakt pressetelefonen på: 72596203
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beslutning-om-arresthus-udsaettes-til-juni?releaseId=13593586
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








