PRM / Coronakrisen kan presse seniorer til ufrivillig pension

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Seniorerne bliver hårdt presset af Coronakrisen, fordi det er meget svært at få et nyt job, når man først bliver fyret. Danmark er i forvejen det land i Europa, hvor flest bliver ufrivilligt pensioneret.

    – Forskningen viser, at det er traumatisk og medfører et psykologisk dårligere pensionistliv. Men det kan også have vidtrækkende konsekvenser, fordi der ikke bliver sparet nok op til pension, siger Ole Münster, forfatter til bogen Gør dig klar til et godt seniorliv.

    – Vi er den første generation, der har fået en ny livsfase, hvor mange har energien og fysikken til at leve i måske ekstra 20 år, og det er helt fantastisk, siger Ole Münster.

    – Men betingelserne i den nye livsfase er markant forskellige fra det, som vi tidligere har oplevet i vores liv, fortsætter Ole Münster. Når vi bliver 55 år, bevæger vi os umærkeligt ind i tilbagegangsfasen, hvor vi lægger mere vægt på arbejdsfællesskabet, og at arbejdet giver mening, mens løn og avancement ikke betyder så meget. Arbejdsgiverne har en markant forskellig holdning til ældre sammenlignet med yngre medarbejdere. Det betyder, at seniorerne får en presset arbejdssituation i det sene arbejdsliv, som bliver forværret markant af Coronakrisen.

    I den nye livsfase går vi også på pension, og vi får med et trylleslag 2000 timer om året. Det lyder forjættende at kunne realisere sig selv hver dag, men når vi forlader vores arbejde den sidste gang, mister vi også meget, som rejser nogle store spørgsmål: Hvad giver dit liv mening og retning, når du ikke arbejder? Hvem er du, når du ikke arbejder? Og Hvordan skaber du et socialt fællesskab, når du ikke længere er en del af et arbejdsfællesskab? Tabet kan give en fornemmelse af tomhed og tristhed.

    Overgangen til pension og den længere levetid får stor betydning både for tiden før og for tiden efter, du går på pension: Hvordan skaber du arbejdsglæde i den sidste del af arbejdslivet og arbejder så længe, som du har lyst? Og hvordan giver du dit lange pensionsliv indhold og retning?

    Bogen fremlægger for første en gang en samlet viden om alle de mange spørgsmål, som du skal tage stilling til for at skabe et godt seniorliv. Bogen giver dig et redskab til, hvordan du selv kan reflektere over din egen situation, så du kan finde din egen vej til at få det seniorliv, der er godt for dig. Du får masser af inspiration med eksempler på, hvordan andre har gjort og når de konkrete eksempler sættes ind i en større sammenhæng.

    Fakta om bogen:
    Titel: Gør dig klar til et godt seniorliv!

    Forfatter: Ole Münster
    Forlag: TURBINE
    ISBN: 9788740662054
    Sidetal: 262 sider
    Vejl. pris: 249,95 kr.

    Udkommer d. 15. maj 2020

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coronakrisen-kan-presse-seniorer-til-ufrivillig-pension?releaseId=13593155

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **