PRM / Kofod: Behov for handling mod bekymrende udvikling i Ungarn

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    “Jeg er glad for at mine nordiske kolleger også så behovet for, at vi sammen gjorde opmærksom på de bekymrende udviklingstræk i Ungarn. Europarådets generalsekretær har været klar i sin kritik af udviklingen, og det fortjener hun vores ros for,” siger Jeppe Kofod om det fælles brev.

    I brevet anerkender de fem nordiske lande Europarådets generalsekretær for hendes indsats for at beskytte menneskerettigheder, demokrati og retsstaten i de 47 medlemslande.

    Generalsekretæren har bl.a. udarbejdet en “værkstøjskasse” til medlemslandene, og i et klart brev til Ungarns premierminister Orbán udtrykt bekymring for situationen i Ungarn.

    “Samarbejdet og betydningen af, at vi beskytter vores fælles, grundlæggende værdier står helt centralt, når vi sammen skal håndtere COVID-19-krisen,” fastslår Jeppe Kofod.

    De fem udenrigsministre udtrykker ligeledes støtte til det nuværende georgiske formandskabs fælleserklæring om COVID-19-krisen og betydningen af, at alle 47 medlemslande bakker op om Europarådets arbejde på dette område.

    For yderligere presse:
    Udenrigsministeriets pressevagt
    Tlf.: +45 61 97 92 47
    @: pressevagten@um.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kofod-behov-for-handling-mod-bekymrende-udvikling-i-ungarn?releaseId=13593063

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **