PRM / Ny retail-direktør i Telia: Torben Nørskov Pedersen

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Torben er en kompetent og målrettet leder med en stærk strategisk forståelse. Hos Telia skal han sikre kundetilfredsheden og salget i butiksnetværket. Torben kommer til at arbejde tæt sammen med televirksomhedens øvrige salgs- og servicekanaler for at sikre gode og sammenhængende kundeoplevelser på tværs af Telia.

    Torben har over 20 års erfaring med retail, salg, service og ledelse – og kommer til Telia fra stillingen som landechef for Change Lingerie i Danmark. Herudover har Torben bl.a. været regionschef i Profil Optik, Salgschef i Fakta, Kædechef i Telenor, varehuschef i Bauhaus og afdelingschef i Bilka.

    Torben har desuden gjort tjeneste i Hæren i mere end ti år og bl.a. været på FN-missioner på Cypern samt i Kroatien og Irak.

    Uddannelsesmæssigt har Torben en Master of Business Administration fra Business Institute Aalborg samt akademiuddannelser i henholdsvis coaching og kommunikation fra Roskilde Handelsskole.

    Torben bor i Holbæk med sin kone og to børn. Fritidsinteresserne tæller blandt andet dykning, landevejscykling og løb.

    Se hele Torben Nørskov Pedersens profil på Linkedin: http://dk.linkedin.com/in/tnpedersen/

    Kontakt:

    Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-retail-direktor-i-telia-torben-norskov-pedersen?releaseId=13592800

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **