PRM / Mere end hver fjerde dansker venter med at planlægge sommerferie

    Pressemeddelelse fra YouGov Denmark

    YouGov har undersøgt, hvordan coronapandemien har påvirket vores sommerferieplaner.

    Danskerne er normalt meget rejseglade og hver anden (50%) plejer at tilbringe en del af deres sommerferie i udlandet. I år ser det imidlertid helt anderledes ud med danskernes sommerferieplaner. Kun hver tiende (11%) planlægger at holde sommerferien i udlandet, viser YouGovs undersøgelse.

    Sommerferieplaner

    Det er især de yngre under 40 år, som regner med at de kommer på ferie i udlandet til sommer (16% mod 9% i den resterende del af den voksne befolkning).

    Hver tredje dansker (31%) regner derimod med at holde sommerferie hjemme i deres primære bolig, mens mere end hver fjerde (28%) afventer og ser, hvordan coronasituationen udvikler sig. Mange danskere har også aflyst den sommerferie, de havde planlagt.

    Ændringer i planer

    30% har aflyst deres rejseplaner til sommer. Heraf har de fleste aflyst planer om at rejse til udlandet. Hver tiende dansker overvejer at aflyse deres sommerferieplaner.

    Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er baseret på interview med 1019 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 21.-26. april 2020.

    Kontakt:

    Nordic Marketing Manager, PR og Marketing Tove Keldsen tlf.: +45 3142 6154 email: tove.keldsen@yougov.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-end-hver-fjerde-dansker-venter-med-at-planlaegge-sommerferie?releaseId=13592630

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **