PRM / Ni nøgletal om Danmark og USA

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA.

    Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten er en del lavere i USA end i Danmark, mens drab pr. indbygger sker fire gange oftere i USA end i Danmark.

    Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal



    Danmark

    USA

    Større BNP pr. indbygger i USA

    BNP pr. indbygger (2019)

    59 135 $

    65 127 $


    Offentligt forbrug større i DK*

    Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018)

    24,6 pct.

    14,0 pct.


    Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK

    Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018)

    44,9 pct.

    24,3 pct.


    Flere i beskæftigelse i DK

    Beskæftigelsesfrekvens (2019)

    75,0 pct.

    71,4 pct.


    Større indkomstulighed i USA

    Gini-koefficient (2016)

    26

    39


    Længere levetid i DK

    Forventet levetid (2017)

    81,0 år

    78,5 år


    Samme fertilitet

    Fødte pr. kvinde (2017)

    1,8 børn

    1,8 børn


    Mere end 4 gange så mange drab i USA

    Drab pr. 100.000 indbyggere (2017)

    1,2drab

    5,3 drab


    Højere stemmeprocent i DK

    Stemmeprocent (2019 og 2016)

    85 pct.

    56 pct.

    Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA.

    Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel.

    *Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug.

    Forklaring på kilder

    · BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra OECD’s opgørelse for 2018.

    · Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via Statistisk Tiårsoversigt s. 182.

    · Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2018.

    · Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2019.

    · Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2016.

    · Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.

    · Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.

    · Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på UNODC’s opgørelse for 2017.

    · Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på IDEA’s opgørelse.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ni-nogletal-om-danmark-og-usa?releaseId=13592368

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    Mandag 27. apr 2020 / R20343