Pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd
Rundt om i landet spirer mikroturismeerhverv op i form af små overnatningssteder, lokalt guidede og tilrettelagte naturoplevelser samt lokale spisesteder. Små lokale turismevirksomheder tilbyder de autentiske oplevelser, der i stigende grad efterspørges af de tilrejsende turister. Men der er plads til endnu flere små turismevirksomheder, særligt i landdistrikterne. Her har mikroturismen stadig et uforløst vækstpotentiale, der kræver fokus og understøttelse, hvis det skal forløses.
Dét er udgangspunktet for de kommende netværksmøder, Landdistrikternes Fællesråd er vært for.
I første omgang holdes tre møder med fokus på markedsføring, salgsoptimering og produktudvikling:
- Tirsdag 21. april 2020 kl. 15:00 – 17:30, netværksmøde om mikroturisme: Markedsføring. Læs mere
- Onsdag 22. april 2020 kl. 15:00 – 17:30, netværksmøde om mikroturisme: Salgsoptimering. Læs mere
Tirsdag 28. april 2020 kl. 15:00 – 17:30, netværksmøde om mikroturisme: Produktudvikling. Læs mere
Møderne afholdes virtuelt som følge af coronavirus. Alle virksomheder, som arbejder med mikroturisme i landdistrikterne, har mulighed for at deltage i netværksmøderne gratis, men skal tilmelde sig via ovenstående links.
Kontakt:
Noa Jankovic, public affairs-chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 777 170, mail nja@landdistrikterne.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/netvaerksmoder-saetter-fokus-pa-mikroturisme?releaseId=13591506
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **