PRM / YouSee-kunder får ekstra tv-kanaler hen over påsken

    Pressemeddelelse fra YouSee

    I denne ekstraordinære tid, hvor danskerne er meget mere hjemme, stiger tv-forbruget hos YouSee’s tv-kunder. YouSee åbner nu op for mere end 50 tv-kanaler, som vil være tilgængelige for alle tv-kunder fra den 3. april til den 17. april.

    “Vi forventer, at efterspørgslen efter nyheder og underholdning vil stige i påsken, hvor endnu flere danskere vil være hjemme. Vi er derfor rigtig glade for at kunne åbne op for stort set alle vores tv-kanaler hen over påsken. Det betyder bl.a., at vores kunder vil få adgang til alle tv-kanaler fra TV 2, NENT og Disney. Samt en lang række tv-kanaler, hvor de bl.a. kan fordybe sig i historie- og naturprogrammer eller finde ny underholdning til børnene, “siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

    Siden den 12. marts har der totalt set været en stigning på 20 pct. i streamingforbruget på YouSee’s platforme, og hverdagsforbruget svarer nu til det, man normalt ser i weekenderne.

    “Vi er i en ekstraordinær situation, hvor det er ekstra relevant for alle danskere at kunne følge med i det daglige nyhedsflow. Derfor er ikke mindst live-tv vigtigt lige nu, og vi vil gerne gøre nyheder fra både Danmark og udlandet let tilgængelig for vores kunder, men også give dem endnu flere muligheder for at finde underholdning til hele familien hjemme i stuen.”

    Tv-kunderne får automatisk tilføjet de ekstra tv-kanaler, som vil være tilgængelige på både tv-boks, YouSee Tv & Film-appen og via web-tv.

    Kontakt:

    Pressekontakt TDC Group Presse tlf.: +45 70203510 email: tdcpresse@tdc.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/yousee-kunder-far-ekstra-tv-kanaler-hen-over-pasken?releaseId=13590948

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **