PRM / Danskdesignet affaldsløsning mindsker risikoen for overførte bakterier

    Pressemeddelelse fra Clean Management ApS

    Der har den seneste tid været massiv fokus på smitte og overførte bakterier – med rette. Men det er ikke kun under store sygdomsudbrud som den nuværende Covid-19 pandemi, at man skal have fokus på smittespredere. Infektionssygdomme er nemlig skyld i omtrent halvdelen af danskernes korte sygefravær, viser tal fra Medhelp, der håndterer sygemeldinger for en række virksomheder. Alene sidste år havde danskerne i gennemsnit 8,54 fraværsdage ifølge tal fra Danmarks Statistik.

    En af de største bakteriebomber er affaldsspande i køkkener og på toiletter, hvor rene hænder kan komme i kontakt med brugt service, madrester og anden affald – en såkaldt krydskontamination. Når det kommer til bortskaffelse af det mest almindelige hverdagsaffald, er der især to ting, der er vigtige: At affaldsspanden er så håndfri som muligt, og at den ikke står på gulvet.

    Minimer berøringen med affaldsspanden

    Michael Sørensen er direktør hos Clean Management og rådgiver en lang række virksomheder i affaldsløsninger. Han ser den danskdesignede hygiejnespand Drop som en praktisk og hygiejnisk løsning til dine toiletforhold.

    – I disse smittetider er det vigtigt, at man har så lidt berøring med affaldsspanden som muligt i dagligdagen, så chancen for overførte bakterier er minimal. En hygiejnespand som Drop betjenes med foden, hvorved man undgår den direkte berøring. Det er en yderst hygiejnisk løsning, fortæller Michael Sørensen.

    Drop er designet af det danske arkitektfirma PLH Design med fokus på, at et moderne udseende skal få den til at falde naturligt ind i omgivelserne. Den rundede front skjuler den lille affaldspose, der placeres på en metalskinne, hvilket især på trange toiletter sparer plads. Da den samtidig er væghængt, bliver den daglige rengøring nemmere, da mere traditionelle spande står på gulvet og skal fjernes, hver gang, der skal vaskes gulv. Slutteligt er selv produktets leveringsemballage designet til at agere skabelon for opsætning af affaldsspanden.

    Kontakt:

    Michael Sørensen
    Direktør
    Tlf.: 22113690
    Mail: ms@cleanmanagement.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskdesignet-affaldslosning-mindsker-risikoen-for-overforte-bakterier?releaseId=13590713

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **