Pressemeddelelse fra Boghandlerforeningen
“- Vores medlemmer kæmper, lige som resten af specialbutikkerne, for deres overlevelse lige nu”, siger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen.
Næsten 100 boghandeler er lige nu midlertidigt lukket, mens resten – de fleste – stadig er åbne i ét eller andet omfang og forsyner kunderne med læsestof, studiebøger, spil, male- og tegnematerialer og andre varer, som gør hverdagen lidt lettere for de danske familier under corona-krisen.
“- For alle boghandlerne er det en meget svær tid at komme igennem rent økonomisk, på trods af regeringens hjælpepakker. Så hvis vi skal undgå lukninger som følge af krisen, vil enhver lempelse af butikkernes omkostninger være en hjælp”, understreger Bo Dybkær.
Som en håndsrækning til foreningens medlemmer har Boghandlerforeningen – boghandlernes brancheorganisation – derfor besluttet at eftergive medlemmerne kontingentet for hele andet kvartal 2020. De manglende kontingenter påfører Boghandlerforeningen et tab i omegnen af 600.000 kroner, som foreningen dækker via sin egenkapital.
Kontakt:
Direktør Bo Dybkær tlf.: +4551902082 email: bo@bogpost.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/boghandlerforeningen-giver-en-okonomisk-handsraekning-til-medlemmerne?releaseId=13590801
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **