PRM / På søndag skal du huske at trykke på denne knap

    Pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen

    RCD’en (også kaldet HPFI/HFI eller fejlstrømsafbryder) sørger for at slukke strømmen, hvis der opstår en fejl i elinstallationen eller på et elapparat. På den måde beskytter den dig mod livsfarligt elektrisk stød.

    Men en RCD er mekanik, og mekanik skal motioneres for ikke at gro fast.

    En god tommelfingerregel er at motionere den to gange om året, når vi sætter uret frem og tilbage i forbindelse med skift fra vinter- til sommertid og omvendt. Så slipper du nemlig for at skulle indstille dine digitale ure flere gange.

    Nu på søndag skifter vi til sommertid.

    Sådan tester du din RCD

    Du tester RCD’en ved at trykke på knappen, der står “Test” eller “T” på. Når du gør det, skal strømmen slå fra.

    Du tænder for strømmen igen ved at trykke eller dreje på on/off-knappen.

    Se, hvordan du tester RCD’en i videoen længere nede.

    Hvis RCD’en ikke virker eller er over 10 år

    Slår strømmen ikke fra, når du tester RCD’en, er det vigtigt at kontakte en autoriseret elinstallatørvirksomhed. I så fald virker den nemlig ikke, og det kan være farligt.

    Det er også en god idé, at du får tjekket din RCD af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, hvis RCD’en er over 10 år gammel.

    I Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kan du tjekke, at din håndværker har den rette autorisation til at udføre arbejde på dine faste elinstallationer.

    Tjek din håndværker

    Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister

    Kontakt:

    Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på telefonnummer 22 38 44 51.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pa-sondag-skal-du-huske-at-trykke-pa-denne-knap?releaseId=13590434

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **