PRM / Gratis opkald og SMS til kunder i udlandet med tilbagevirkende kraft

    Pressemeddelelse fra OK

    Tiltaget om gratis opkald og SMS-beskeder er gældende med tilbagevirkende kraft fra den 12. marts efter statsminister Mette Frederiksens første pressemøde om COVID-19 og frem til slutningen af april.

    For de danskere, der lige nu befinder sig udenfor landets grænser og ikke kan komme hjem, er det ekstremt vigtigt at kunne få kontakt med relevante myndigheder og ikke mindst kontakt med sine nærmeste i Danmark.

    Derfor har OK Mobil valgt at give privatkunder, der befinder sig i udlandet, gratis SMS og opkald hjem til Danmark og lokalt i det land, de befinder sig.

    “Vi følger situationen i OK og forsøger at hjælpe vores kunder, så godt vi kan. Hos OK generelt og i OK Mobil er der et højt fokus på at hjælpe kunder, især i denne ekstraordinære situation, det gælder naturligvis også de kunder, der er strandet rundt om i verden. Vi vil gerne være med til at sikre, at de kan komme i kontakt med myndigheder og pårørende,” siger Gitte Petersen, produktchef for OK Mobil.

    Kontakt:

    Pressechef Rasmus Boserup tlf.: 8932 2227 email: rabo@ok.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gratis-opkald-og-sms-til-kunder-i-udlandet-med-tilbagevirkende-kraft?releaseId=13590484

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **