PRM / Krisecenter Livashelter er klar til at åbne 15 ekstra pladser, allerede fra i dag

    Pressemeddelelse fra LivaRehab

    Kvindekrisecenteret, Livashelter, er nu parat til åbne for 15 ekstra pladser til voldsramte kvinder og deres børn i København og 10 i Aarhus.

    – Vi har en vigtig opgave om at beskytte socialt udsatte. Sådan indledte socialminister Astrid Krag regeringens pressemøde i fredags.

    Det budskab har vi taget til os i Liva.

    Efter socialminister Astrid Krags pressemøde, og et voksende antal opkald fra kvinder med behov for akut hjælp, så har LivaShelter gjort klar til at åbne 15 yderligere pladser i København. Det sker i samarbejdet med en privat hotelkæde og vores medarbejdere.

    – Der findes ikke noget værre end at sidde med et menneske, der akut har brug for hjælp, og så ringe forgæves til det ene krisecenter efter det andet. I disse Corona-tider går rigtig mange voldsramte kvinder desværre forgæves efter hjælp, siger Livas stifter Flora Ghosh.

    Med de nye tiltag kan LivaShelter nu huse 35 kvinder med børn i Københavnsområdet. Lige nu afventer vi ministerens svar.

    Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, har allerede forslået at åbne tomme hotelværelser for udsatte kvinder. Liva er enig i Venstres udmelding. “Lige nu handler det om at handle hurtigt men fagligt forsvarligt og derfor kan vi åbne så hurtigt op.” Siger Flora Ghosh

    – Mennesker i en sårbar situation har brug for kvalificeret hjælp i form af støtte og rådgivning. Med etableringen af nødkrisecenter med yderligere 15 pladser i Københavnsområde med uddannet personale, er der skabt en mulighed for at hjælpe voldsramte videre til en tilværelse, hvor de føler sig sikre og trygge, siger Livas stifter Flora Ghosh.

    Alle, der er involveret i Liva, hilser regeringen og de politiske partier dr arbejder for skabe tryggere forhold for voldsramte kvinder i disse tider.

    Yderligere information: Flora Ghosh kan kontaktes på telefon: 5371 6100

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/krisecenter-livashelter-er-klar-til-at-abne-15-ekstra-pladser-allerede-fra-i-dag?releaseId=13590416

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **