PRM / Rekordmange handler på nettet

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    I 2019 gjaldt det for 52 pct. af de 65-74-årige i 2019 og for 28 pct. af de 75-89-årige. I 2011 var andelene i disse aldersgrupper 25 pct. og 8 pct.

    Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen 2019, som udkommer i dag.

    Publikationen viser også, at e-handel er særligt udbredt i Danmark. Sammen med Storbritannien fører Danmark an, når man måler andelen, der har handlet på nettet. Blandt de 16-74-årige havde 74 pct. af danskerne handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder, mens det gjaldt for 70 pct. af svenskerne, 67 pct. af nordmændene og 53 pct. af EU-borgerne generelt.

    “Andelen, der handler på nettet, har været stigende i flere år både i Danmark og i resten af EU. Men langt fra alle i EU har taget internethandel til sig. Hver tredje EU-borger har aldrig handlet online, mens det gælder for færre end hver 10. dansker,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy.

    Dagligvarer og medicin mere populært på nettet

    De mest udbredte køb på nettet er billetter til biograf, koncert og lignende. Men særligt tøj mv., medicin samt mad og husholdningsvarer er blevet mere populært at købe på nettet, viser It-anvendelse i befolkningen 2019. I 2011 havde 7 pct. af dem, der havde e-handlet, købt medicin, mens 12. pct. havde købt mad og husholdningsvarer. I 2019 var andelene henholdsvis 25 pct. og 26 pct. For tøj mv. var andelen steget fra 50 pct. i 2011 til 67 pct. i 2019.

    Publikationen It-anvendelse i befolkningen udkommer årligt. I år indeholder publikationen for første gang et afsnit om ’smart home’-produkter, som er særligt udbredte i Danmark i forhold til de andre EU-lande.

    Kontakt: Chefkonsulent, Agnes Tassy, ata@dst.dk, 39 17 31 44 eller fuldmægtig, Monika Bille Nielsen, mbs@dst.dk, 39 17 35 95.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rekordmange-handler-pa-nettet?releaseId=13589530

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **