PRM / Bone’s sætter nu dyrevelfærd på menukortet

    Pressemeddelelse fra The Happy Chicken Project

    Den danske familierestaurantkæde Bone’s skifter nu al deres kylling ud med dyrevelfærdsmærket kylling fra danske The Happy Chicken Project. Dermed bliver over 100.000 serveringer årligt hos Bone’s med kylling fra dansk salmonellafri velfærdskylling

    Mens salget af dyrevelfærdsmærkede kyllinger i Danmark er steget med 10% de sidste to år, halter vi bagefter på vores dyrevelfærdsmærkede kyllingeforbrug, når det kommer til restaurationer, take-away og convenience, og det er netop det marked, danske The Happy Chicken Project sætter fokus på. Her udgør den nye aftale med Bone’s en milepæl i forretningen: “Samarbejdet med Bone’s er for os en tydelig indikator for, at ikke bare forbrugerne men også restaurationsbranchen vil dyrevelfærd. Derfor er Bone’s, der hver dag serverer god mad, hyggeligt samvær og familietid for danskerne, den oplagte samarbejdspartner for os,” fortæller marketingchef for The Happy Chicken Project Anne Gitte Elbronn

    “Det er nemt at sige, man går op i dyrevelfærd, men straks sværere at sætte handling bag. Det er det, vi gør nu. Vi ser samarbejdet med The Happy Chicken Project som endnu et skridt i den rigtige retning. Derfor bliver alle vores kyllingeserveringer i restauranterne og som takeaway nu til dyrevelfærdsmærkede 1-hjertes kyllinger. Det sætter samtidig standarden for vores fortsatte dyrevelfærdsrejse,” siger Michael Udengaard fra Bone’s.

    Den ukendte kylling

    Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer er en stor del af den kylling, vi spiser on-the-go, importeret fra udlandet og transporteret over lange afstande. Når kyllingen serveres i en færdiglavet ret, er det svært for os at se, hvor råvarerne kommer fra. Med The Happy Chicken Project får danskerne nu et tydeligt kvalitetsstempel og forbrugernes garanti for, at kyllingen er en dansk velfærdskylling – også når de spiser ude eller on-the-go.

    Danskerne ved ikke nok om deres kyllingeforbrug

    The Happy Chicken Project har gennemført en undersøgelse af danskernes holdninger til kylling og fastfood. Undersøgelsen viser blandt andet, at:

    • 68 pct. af danskerne tænker ikke over, hvor kyllingen i take away og færdigretter kommer fra.
    • De 18-35-årige tænker mindst over, hvor kyllingen kommer fra. 72 pct. svarer, at de aldrig har tænkt over det, mens det kun gælder for 64 pct. af de 36-55-årige og 69 pct. af dem over 56 år.
    • 47 pct. af danskerne siger, at dyrevelfærd i høj eller meget høj grad er vigtig for dem, når det kommer til fødevarer.
    • Kun 19 pct. af danskerne tror, at kyllingen i deres take away og færdigretter er dansk, og kun 5 pct. tror, at kyllingen bliver produceret med en høj grad af dyrevelfærd.

    Om undersøgelsen: Analysen baserer sig på 1.029 webinterviews af 18-70-årige danskere indsamlet via Userneeds’ panel i perioden 12.-16. juli 2019. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

    Resultaterne fra undersøgelsen må ikke benyttes uden henvisning til The Happy Chicken Project.

    Om The Happy Chicken Project
    The Happy Chicken Project skaber bedre forhold for millioner af kyllinger. Sammen med en række engagerede danske landmænd opdrættes og produceres kyllinger, hvor dyrevelfærd prioriteres højt. Det er kernen i the Happy Chicken Project. Bag The Happy Chicken Project står Scandi Standards, der er Nordens største producent af kyllinger.

    Læs mere på www.thehappychickenproject.com

    Om Bone’s:

    Bone’s er en dansk kæde af familierestauranter, der udspringer af amerikanske værdier om god mad og familiehygge. Kæden åbnede første gang i Herning i 1990 og har nu 25 restauranter i hele landet.

    Velfærdsmærket

    • Et hjerte: Kyllinger er af langsomt voksende racer med mere plads, er udklækket og opdrættet på samme gård og er ikke behandlet med receptpligtig antibiotika
    • To hjerter: Fritgående kyllinger af langsomt voksende racer, udklækket og opdrættet på samme gård
    • Tre hjerter: Økologiske kyllinger af langsomt voksende racer med fri adgang til natur og økologisk foder

    Kontakt:

    Anne Gitte Elbroon,
    The Happy Chicken Project
    Mail: anne.gitte.elbronn@danpo.dk Tlf.: +45 41377295

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bones-saetter-nu-dyrevelfaerd-pa-menukortet?releaseId=13589492

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **