PRM / Mozarts store kærlighedseksperiment Così fan tutte tager på turne

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Et toptunet sangerhold med danske og internationale stjerner tager i marts og april på turne i Jylland med Mozarts opera Così fan tutte. Publikum kan glæde sig til en intim opsætning med Tobias Hoheisels fantastiske 1800-tals periodekostumer og David Finns stemningsfulde lyssætning i en gigantisk camera obscura-scenografi. Instruktøren Tim Albery har lavet produktioner for de største operahuse i verden , bl.a. The Metropolitan Opera i New York og Covent Garden i London. En anmelder kaldte deres opsætning af Così fan tutte for: “En intelligent og velkommen genoplivning af Mozarts Così fan tutte.”

    Alle kvinder er troløse! Det mere end antyder titlen på Mozarts opera-hit Così fan tutte. En forviklingsfarce om, hvordan et dristigt væddemål kan sætte kærligheden på en hård prøve.

    Don Alfonso udfordrer Guglielmo og Ferrando til at sætte deres kæresters trofasthed på prøve. Vil pigerne eller vil pigerne ikke være deres udkårne utro i deres fravær? De unge mænd indgår væddemålet, og så er den vanvittige komedie i gang. Den absurde historie, tilsat Mozarts herlige musik, stiller det eviggyldige spørgsmål om, hvorvidt græsset måske alligevel er grønnere på den anden side.

    Det er Aalborg Symfoniorkester, som spiller på turnéen.

    Kunstnerisk hold:
    Instruktør:
    Tim Albery
    Dirigent: Paul Goodwin

    Vejle Musikteater – torsdag 19. marts kl. 19.30
    Værket, Randers – lørdag 21. marts kl. 19.30
    Musikteatret Holstebro – mandag 23. marts kl. 19.30
    Musikhuset Aarhus – onsdag 25. marts kl. 20.00
    Musikhuset Esbjerg – mandag 30. marts kl. 19.30
    Aalborg Kongres & Kultur Center – onsdag 1. april kl. 19.30

    I samarbejde med Opera North UK

    Kontakt:

    PR og presseansvarlig, opera og koncerter Claus Kjær tlf.: +45 27 52 90 77 email: clkj@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mozarts-store-kaerlighedseksperiment-cosi-fan-tutte-tager-pa-turne?releaseId=13589227

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **