PRM / Lemvigh-Müller får Director of Marketing, Communications & Ecommerce

    Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

    Natascha Schøtt, der er ny Director of Marketing, Communications & Ecommerce hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, kommer med mere end 20 års international erfaring med marketing, salg, ledelse, digitalisering og transformation fra tech-branchen.

    Hun har i en årrække været Marketingchef for IBM Danmark, og efterfølgende en længere periode hos SAS Institute som Regional Marketing Director med ansvaret for Norden & Rusland. Tidligt i karrieren var hun hos Infor / Baan Company med ansvar for internationale og nordiske marketing- og kommunikationsaktiviteter.

    Dus med data
    Det har givet hende dyb indsigt i at drive transformation af traditionelle forretninger til digitaliserede forretninger og bred erfaring med, hvad det betyder for datadrevet forretningsudvikling, forandringsledelse og en innovationsdagsorden – alt sammen med udgangspunkt i den værdifulde kundeoplevelse.

    Fokus på kundeoplevelsen
    Med netop kundeoplevelsen i centrum skal hun hos Lemvigh-Müller være med til at videreudvikle forretningsstrategien og drive en digital transformation, der har til hensigt at sikre, at kunderne oplever Lemvigh-Müller som den foretrukne partner for deres forretning fremadrettet.

    Natascha Schøtt er opstillet på Dansk Markedsførings ‘The M List 2020’, som fremhæver de allerdygtigste inden for branchen.

    Hun bor i Charlottenlund med sin mand og tre sønner.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Line Møller Blankholm tlf.: 3695 5488 / 4024 0827 email: limb@lemu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lemvigh-muller-far-director-of-marketing-communications-ecommerce?releaseId=13587129