PRM / Ny bestyrelse i medieanalyseselskabet Retriever

    Pressemeddelelse fra Retriever

    Bestyrelsesposterne i Retriever har været besat af ledende personer fra det svenske nyhedsbureau TT Nyhetsbyrån AB og det norske nyhedsbureau NTB, der også ejer Retriever i fællesskab. Inden længe vil repræsentanter fra ejerne af disse nyhedsbureauer i Norge og Sverige, Bonnier, Schibsted, Amedia og NTM, sætte sig på bestyrelsesposterne. Dermed får Retriever repræsentanter fra nogle af de største mediekoncerner i Norden i bestyrelsen.

    På en ekstraordinær generalforsamling i marts vælges derfor en ny bestyrelse til Retriever, der kommer til at bestå af følgende personer:

    • Mats Johansson, Executive Director i Bonnier News
    • John Kvadsheim, Koncerndirektør i Amedia
    • Mads Storvik, CEO i NTB
    • Lina Hedenström, CEO i NTM
    • Martin Frey, Head of Schibsted Growth

    “Retriever konkurrerer i et marked med høj forandringstakt. At forny bestyrelsen er en måde at skabe en forudsætning for, at Retriever kan blive mere agil, kundefokuseret og innovativ”, siger Mats Johansson, kommende bestyrelsesformand for Retriever og fortsætter: “Ud fra et ejerperspektiv mener vi, at denne forandring skaber bedre vækstmuligheder for Retriever”.

    2019 blev endnu et godt år for Retriever, som nu omsætter for omkring 260 millioner danske kroner og som også i 2019 kan fremvise en forbedret bundlinje. Væksten er højst i den danske og finske del af forretningen, mens de svenske og norske markeder fortsat er de største markeder for Retriever.

    I markederne for medieanalyse og medieovervågning sker der store teknologiske forandringer i disse år, og Retriever har de seneste år foretaget store investeringer i kunstig intelligens og i forretningsområder tilknyttet sociale medier. Dette førte blandt andet til køb af social medie-startuppen RelationDesk i sommeren 2019. Ledelsen i Retriever forventer høj aktivitet de kommende år – også på opkøbssiden.

    “Vi har arbejdet intensivt med vores strategi i sidste halvdel af 2019 og er klar til at tage de næste skridt. Vores fokus er på vækst, produktudvikling og internationalisering. Den nye bestyrelsessammensætning er et vigtigt første skridt, siger Robert Söderling, CEO for Retriever Group.

    Mere information:

    Mats Johansson, kommende bestyrelsesformand i Retriever, +46 70-319 19 04
    Robert Söderling, CEO for Retriever Group, +46 70-999 77 91

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-bestyrelse-i-medieanalyseselskabet-retriever?releaseId=13588295