PRM / På 13 år: Over 900.000 færre betaler til efterløn

    Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

    Antallet af danskere, der betaler efterlønsbidrag, fortsætter med at falde. Nye tal viser, at der 1. september 2019 var godt 360.600 danskere, der betalte efterlønsbidrag. Det svarer til 16,3 pct. af dem, der er medlem af en a-kasse.

    I 2006 var tallet 62,7 procent.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

    – Antallet af efterlønsbetalere er de seneste ti år styrtdykket og vidner om, at det er blevet gjort mindre attraktivt at være medlem af efterlønsordningen. Derfor er der behov for at lave en ret til tidlig pension så dem, der har haft lange arbejdsliv og knoklet i mange år, kan trække sig tilbage inden de er nedbrudt. Det er et behov, der vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år.

    – Som vi har sagt før valget, så vil regeringen fremlægge en konkret model for tidlig pension. Vi arbejder for tiden på selve forslaget, som vi vil præsentere, når overenskomstforhandlingerne på det private område er færdige, og afstemningsresultatet er kendt.

    – Så skal vi til forhandlingsbordet, og vi vil arbejde for, at retten til tidlig pension kan træde i kraft allerede i denne valgperiode.

    Du kan finde tallene her.

    Kontakt:

    Beskæftigelsesministeriet

    Pressevagt: 51232830

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pa-13-ar-over-900000-faerre-betaler-til-efterlon?releaseId=13588262