PRM / Huawei sagsøger Verizon for patentovertrædelse

    Pressemeddelelse fra Huawei

    [Shenzhen, Kina, 6. februar 2020] Huawei har i dag sagsøgt Verizon ved de østlige og vestlige distriktsdomstole i Texas. Virksomheden ønsker at blive kompenseret for Verizons brug af patenteret teknologi, som er beskyttet af tolv af Huaweis amerikanske patenter.

    “Verizons produkter og services har draget fordel af patenteret teknologi, som Huawei har udviklet igennem mange års udviklings- og forskningsarbejde”, siger Huaweis advokat Dr. Song Liupung.

    Som en ledende virksomhed inden for kommunikationsudstyr og smart devices geninvesterer Huawei 10-15% af sin årsindtægt i forskning og udvikling hvert eneste år. Alene i det sidste årti har virksomheden brugt mere end 70 mio. US dollars på forskning og udvikling. Dette har resulteret i mere end 80.000 patenter verden over, hvoraf 10.000 er registret i USA. Opfindelserne udgør ikke bare grundstenen i Huaweis success; de bruges også af andre virksomheder rundt om i verden, hvor de er værdiskabende – både i USA og andet steds.

    Før Huawei fremlagde søgsmålet i Texas, havde Huawei forhandlet med Verizon i en længere periode. Virksomheden havde udarbejdet en detaljeret liste af patenter og beviser, der påviser Verizons brug af Huaweis patenter. Det var ikke muligt for parterne at nå til enighed om licenseringsbetingelserne.

    “Vi investerer voldsomt i forskning og udvikling, fordi vores ambition er at give vores kunder de bedst mulige løsninger inden for telekommunikation”, fortsætter Dr. Song. “Vi deler disse opfindelser med industrien via licensaftaler. “

    “Vi har i flere år haft succes med at forhandle patentlicenseringsaftaler med mange virksomheder. Desværre ser vi os nødsaget til at gå ad rettens vej, når vi ikke kan nå til enighed”.

    “Det er en helt normal måde at agere på inden for vores industri. Det eneste Huawei beder Verizon om, er at respektere Huaweis investering i forskning og udvikling ved enten at betale for at bruge vores patenter eller ved helt at lade være med at bruge dem i deres egne produkter og services. “

    Huawei respekterer og beskytter intellektuel ophavsret, og er fortaler for, at man deler patenterede teknologier igennem krydslicensering eller via betalte licenseringsaftaler. I mere end to årtier har Huawei udvist stort engagement ift til at forhandle krydslicenseringsaftaler på plads med store patentholdere inden for telekommunikationsindustrien. Huawei har således underskrevet mere end 100 licensaftaler med store televirksomheder i USA, Europa, Japan og Sydkorea.

    Siden 2015 har Huawei modtaget mere end 1,4 mia. US dollars i patentgebyrer. Virksomheden har også betalt mere end 6 mia. US dollars i patentgebyrer for at kunne bruge teknologier, der er udviklet af andre. Omkring 80% af de patentgebyrer Huawei har betalt er gået til amerikanske virksomheder.

    Innovation og beskyttelse af intellektuel ophavsret er en af hjørnestenene i Huaweis succes. I 2018 brugte Huawei 15 mia. US dollars på forsking og udvikling, hvilket udgjorde næsten 15% af virksomhedens årlige indtægt. I 2019 kom Huawei ind på en femteplads på EU’s oversigt over industriel forsknings- og udviklingsinvestering, som udgives af Europa-kommissionen.

    Huawei er mere end villig til at forstætte med at dele sine ledende forsknings- og udviklingsbedrifter med både industrien og samfundet som helhed. Dette inkluderer også amerikanske virksomheder og forbrugere, da deling af innovation er en væsentligt faktor i at drive industrien fremad.

    Kontakt:

    Public Affairs and Communications Department Huawei Technologies (Denmark) ApS Liu Yinhanxiao tlf.: Mobile: +45 50206098/+86 18923745184 email: liuyinhanxiao@huawei.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-sagsoger-verizon-for-patentovertraedelse?releaseId=13587728