PRM / Ekstrem vinterferie på Steno Museet

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

    Er du en ægte Rumhelt? Byt gråt, dansk vintervejr og spredte regnbyger ud med ekstreme forhold i fjerne verdener: Ætsende regnvejr af saltsyre og en temperatur på 467 plusgrader på Venus. Farlig UV-stråling på exoplaneten Proxima Centauri b. Iskolde frostdage med 180 minusgrader på Titan. Eller hvad med at skifte mudderet under gummistøvlerne ud med glødende lava på exoplaneten 55-Cancri-e og snuppe en eXtremeSelfie?

    På Steno Museet i vinterferien “eXtremeChallenge for Rumhelte” kan hele familien tage i planettræningslejr og teste sig selv i forhold til nogle af de ekstreme forhold, der er på andre planeter og måner. Masser af spændende aktiviteter.

    eXtremeTest for Rumhelte
    Verdener af ild, sten, lava, is og uden ilt. Kan du overleve på eXtreme exoplaneter? Er der liv under isen? Kan du bevæge dig rundt på en planet af glødende lava? Har du det, der skal til for at blive en ægte Rumhelt?

    Overlev på Mars
    Du er en astronaut, der er landet på Mars. Kan du skaffe mad, vand og ilt nok til at overleve? Spil med venner og familie.

    Snup en eXtremeSelfie

    Tør du trække i den orange rumdragt og bevæge dig ud på lavaplaneten?

    Stjernetåge på glas
    Lav din egen funklende stjernetåge – lige til at tage med hjem.

    Lav eXperimenter
    Hvad vejer du i fjerne verdener?
    Beskyt dig mod farlig stråling.
    Mærkelige mikrober.

    Rumfilm med eXtremeFactor
    Sæt fantasien på astro-turbo og lav din egen eventyrlige Stop Motion-film om rejsen til eXtreme verdener.

    Planetariet
    Oplev stjernehimlen i aften. Find ud af, hvor på himlen du kan finde fjerne verdener ved at kikke op på nattehimlen en stjerneklar aften. Entre pr. person 30 kr. Anbefales fra 6 år.
    Alle dage kl. 11, 13 og 15.

    Oplev også
    Sneak-peek: Gå på opdagelse i lystunnellen i den nye H.C. Ørsted-udstilling om elektromagnetisme. Den samlede udstilling åbner fredag 21.2.2020

    Besøg også
    Væksthusene i Botanisk Have,
    Peter Holms Vej
    8000 Aarhus C

    Fakta
    Vinterferie 2020 på Steno Museet: “eXtremeChallenge for Rumhelte”
    8.-16. februar. Alle dage kl. 10-16.
    C. F. Møllers Allé 2
    8000 Aarhus C
    Entré: Gratis under 18 år. Voksne 30 kr. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent ved Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen tbm@sm.au.dk
    mobil: 93508248

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ekstrem-vinterferie-pa-steno-museet?releaseId=13587187