PRM / Hvad har underbukser med digital sikkerhed at gøre?

    Pressemeddelelse fra Næstved Kommune

    – Børn og unge kan komme rigtig galt afsted på nettet. Det oplever vi som SSP-konsulenter i stadig stigende grad. Vi hører om nøgenbilleder, chikane, digital afhængighed, trusler, seksuelle krænkelser og bedrageri. Derfor holder vi nu en temadag, hvor børn og unge sammen med deres lærere kan fordybe sig i relevante emner vedrørende digital sikkerhed, fortæller SSP-konsulent Anne Gunnerud Mortensen, som håber med dagen at skabe større bevidsthed om digital sikkerhed, og hvordan vi behandler hinanden på nettet.

    Dagen vil byde på forskellige aktiviteter. Blandt andet vil eleverne få lejlighed til at se videoer produceret af 1. g elever på gymnasiet. Videoerne stiller skarpt på de nævnte emner og vil medvirke til at skabe debat i klasserne.

    Forældrene er en meget vigtig medspiller i børn og unges digitale sikkerhed på nettet. Derfor får alle elever fra 0. til 9. klasse et postkort med hjem med forskellige udsagn afhængig af klassetrin. Disse udsagn skal være med til at skabe debat i hjemmet.

    Pressen er meget velkommen til at besøge en skole.

    Kontakt:

    SSP-konsulent Anne Gunnerud Mortensen, telefon 29 24 23 40 eller agmor@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvad-har-underbukser-med-digital-sikkerhed-at-gore?releaseId=13587135