Pressemeddelelse fra Telia Danmark
Fredrik Nissen har mere end 20 års erfaring fra telebranchen. Han kom til Telia Danmark i oktober 2019 fra stillingen som CFO i Telia Eurasia, hvor han siden 2015 har fungeret i flere forskellige roller herunder VP, CMO og COO. Tidligere i karrieren har Fredrik arbejdet for blandt andre Telenor, Vodacom, DiGi Telecommunications og Telenordia i en række forskellige markeder
Thomas Kjærsgaard, administrerende direktør i Telia Danmark, glæder sig over Fredriks udnævnelse:
“Fredrik kommer med en stærk international baggrund og en solid erfaring som CFO. I sin første tid i Telia Danmark har han hurtigt fået en solid og indgående forståelse af vores forretning og bidrager med værdifuld viden og sparring til både ledelsen og vores forretningsenheder. Fredrik er en forretningsorienteret person med en ligefrem og behagelig personlighed. Han er en stærk wingman på det finansielle område, som jeg er meget glad for nu officielt bliver en del af Telias danske direktion.”
Om udnævnelsen siger Fredrik Nissen selv:
“Mit positive indtryk af Telia Danmark som arbejdsplads og forretning er blevet bekræftet i løbet af de seneste måneder, hvor jeg har fungeret som interim CFO. Jeg ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med direktionen, finansteamet og forretningen. I rollen som CFO skal jeg medvirke til at udvikle Telia og sikre lønsom vækst gennem vores fortsatte bidrag til digitaliseringen af Danmark.”
Fredrik Nissen (47 år) er bosat i Stockholm med sin kæreste. Han har en Master i Science Electrical Engineering fra Lund Universitet og en Executive MBA fra Stockholm School of Economics.
Se Fredrik Nissens profil på Linkedin:
Kontakt:
Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fredrik-nissen-udnaevnt-til-cfo-for-telia-danmark?releaseId=13586937








