PRM / Stigning i indbrud og tyverier fra biler i København

    Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring

    I 2019 blev der begået 3177 indbrud og tyverier fra biler i København, hvilket er en stigning på godt 10 % i forhold til 2018, og det højeste antal siden 2015.

    Det viser en aktindsigt fra Københavns Politi, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret.

    Tyvene går især efter kostbart inventar som rat, midterkonsoller og GPS-udstyr, og en oversigt over degader med flest indbrud og tyverier afslører, at tyvene nu også i stigende grad er begyndt at arbejde i Indre By, hvor der ellers er god gadebelysning og mange mennesker på gaden.

    Og netop det at tyvene i højere grad er ligeglade med, hvor bilerne er parkeret, gør det svært at beskytte sig mod indbrud og tyveri, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild, der dog stadig opfordrer bilister til at tage sig nogle forholdsregler.

    “Hvis du parkerer i længere tid, så gør det så vidt muligt i nærheden af beboelse og gadebelysning, og hvis du har synlige værdier i bilen, du kan fjerne, så læg dem i bagagerummet, hvor tyvene ikke kan se dem,” siger Henrik Sagild fra Gjensidige Forsikring, der har samlet en række råd til at forhindre indbrud og tyveri fra bilen.

    1. Luk alle vinduer helt til – inklusive ruder og soltag.

    2. Sørg for at have tyverialarm installeret i bilen. En alarm, som larmer, kan ofte være med til at stresse tyvene så meget, at de må opgive.

    3. Undgå så vidt muligt at parkere på øde områder uden beboelse.

    Københavnske gader med flest anmeldte indbrud i 2019:

    Vejnavn

    Total

    Nyropsgade

    226

    Vester Søgade

    100

    Nørre Voldgade

    82

    Blegdamsvej

    68

    Ved Glyptoteket

    53

    Skt. Peders Stræde

    52

    Dyrkøb

    51

    Juliane Maries Vej

    42

    Herholdtsgade

    39

    Tietgensgade

    38

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Søren Moth Frederiksen tlf.: 41 77 50 18 email: smf@gjensidige.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stigning-i-indbrud-og-tyverier-fra-biler-i-kobenhavn?releaseId=13586412