Pressemeddelelse fra Godt Smil
For 200 år siden var det smeden eller den omrejsende gøgler på scenen, der trak folks smertende tænder ud, og så sent som i 1940’erne var det i Danmark ganske almindeligt at få et gebis i konfirmationsgave. Trods nutidens teknologi ser mange stadig tandlægebehandling som smertefuld, og cirka 40 procent af danskerne bliver ifølge Rod Moore, der er doktor i odontologi på Aarhus Universitet, nervøse, bange eller slet og ret skrækslagne, hvis der er udsigt til et besøg hos tandlægen. Mens 30 procent har det i mildere former, lider ti procent af den voksne befolkning af , at de enten undgår eller udsætter behandling som følge heraf.
En dokumenterer, at de fleste tilfælde af fobisk angst for tandbehandling skyldes dårlige oplevelser ved tandlægen – navnlig i barneårene.
– Dem, der har den værste angstform, og som undgår tandlægen i årevis, har i cirka 80 procent af tilfældene haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en tandlægebehandling, inden de fyldte 12 år. En anerkendende pædagogisk tilgang er vejen frem, og det er heldigvis mit indtryk, at tandlæger i dag er blevet mere opmærksomme på og bedre til at håndtere tandlægeskræk end tidligere, fortæller Rod Moore.
Øget fokus på tandlægeskræk
For at gøre tandlægebesøget så godt som muligt for nervøse eller bange patienter har tandlægekæden Godt Smil stor opmærksomhed på, hvordan man skaber trygge rammer.
– Angsten stammer ofte fra tidligere dårlige oplevelser hos tandlægen, og den bunder tit i en dårlig relation til en tandlæge frem for frygt for den konkrete behandling. En håndfuld gode råd kan dog hjælpe rigtig mange mennesker til en bedre oplevelse, siger Lea Borre, der er tandlæge hos Godt Smil i Aarhus.
Fem råd til at håndtere tandlægeskræk
Fakta om tandlægeskræk
- Det anslås, at cirka 40 procent af voksne danskere lider af tandlægeskræk i sværere eller mildere grad.
- Omkring ti procent af voksne danskere er ekstremt bange for tandlægebehandling og undgår eller udsætter derfor behandling.
- De værste tilfælde af tandlægeskræk skyldes for det meste dårlige oplevelser hos tandlægen som barn.
- Tandlægeskræk kan resultere i ødelagte tænder, der både kan påvirke tyggeevne, udseende, samvittighed og selvværd.
- Med de rigtige behandlingsmetoder vil de fleste mennesker med tandlægeskræk være i stand til at gå til tandlæge regelmæssigt.
Kontakt:
Anders Bjergegaard
CEO, Godt Smil
(+45) 28 87 49 14
arb@godtsmil.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tandlaegeskraek-opstar-ofte-i-barndommen-fa-tandlaegens-rad-mod-angsten?releaseId=13586207








